Før påske havde jeg min "debut" i mødet med min A-kasse som arbejdsløs. Det var overordnet en god oplevelse. Jeg blev lidt chokeret over, hvor mange vi var. Jeg talte ikke, men omkring 100 vil jeg tro. Alle nyledige pr. 1. marts.
Det var naturligvis et oplysningsmøde med generelle informationer til os ledige om, hvad vi skulle gøre og ikke gøre. Det skal jeg ikke trætte med, men jeg lærte da noget, som jeg ikke vidste i forvejen. Nemlig at arbejdsløses børn aldrig er syge!? Der er ikke noget i det system, der hedder barns første sygedag. Nu har jeg så ikke det problem, da jeg ikke har nogle børn. Men meget mærkeligt er det da. Synes også det er mærkeligt, at hvis man fx havde meldt ferie før påske og rejst udenlands i påskedagene, ville man ikke kun blive trukket for feriedagene før påske, men også for skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag. Men sådan er der så meget....
Der var et par stykker af deltagerne, der var meget indebrændte og brokkede sig og stillede spørgsmålstegn til alt. Jeg synes personligt, at det blev gjort sobert og uden at tale ned til folk og med den viden, at blev forskellige ting, som måske nok var oplyst om før, ikke gennemgået og nævnt igen og igen, så ville det blive gjort forkert eller blive glemt af nogle. Og at nogle blev trukket ud og oplyst om diverse fejl og mangler på deres CV på jobnet, er i mine øjne også en kæmpe service, da resultatet ellers kunne være, at retten til dagpenge blev mistet. Mine intentioner i dette forløb er at møde menneskene bag skrankerne med en positiv attitude og med tanken om, at de kun vil mig det bedste - OG at det ikke er dem, der har lavet reglerne.
Fik også indsendt dagpengekortet, men denne gang var der ingenting til mig på grund af min karantæne. Jeg ved ikke, hvornår jeg bliver indkaldt til noget næste gang. Men mon ikke det er jobcenteret, der skal besøges? Jeg afventer blot og søger energisk videre i det her jobmarked.
Lidt statistik for marts: 16 ansøgninger sendt. 5 afslag modtaget. 1 henvendelse om at tage test samt beskrive mig selv lidt nærmere og byde ind med lønkrav - der var udtaget 29 ansøgere til dette. Kom ikke videre og har heller ikke modtaget feedback på testen. Det synes jeg er dårlig stil. Kaldt til både 1. og 2. samtale på et andet job - endte desværre på andenpladsen, og det får man jo ikke job af. Afventer dermed svar fra 9. Endvidere henvendelse til to bureauer, som jeg har haft kontakt til tidligere.
Er nu klar til endnu en måned med kamp mod arbejdsløsheden i april. Hep, hep.
Mit sted når ventilen trænger til at blive piftet eller nedkøling med ventilator er nødig - og helt sikkert også en masse indimellem...
onsdag den 3. april 2013
mandag den 25. marts 2013
Sikken en gang råberi
For lang tid siden bad naboen mig om at reservere søndag eftermiddag og aften. Det gjorde jeg vel vidende om, at jeg kunne spørge herfra og så til månen om, hvad vi skulle uden at få et seriøst svar. Så jeg væbnede mig med tålmodighed (sådan nogenlunde da), og i går tog vi afsted.
Vi endte ved Østre Gasværk, og der var indkøbt billetter til forestillingen Hair. Det var en dejlig overraskelse. Vi er ikke alt for gode til at komme afsted til sådan noget. Slet ikke når det er om aftenen, så sådan en eftermiddagsforestilling er god for os.
Og Hair er vel hvad Hair skal være. "Sex, love and understanding". Og meget høj musik, der så gør, at det virker som om sangerne råber og skriger. Jeg er vist blevet gammel, for jeg synes det var alt for højt. Det synes naboen dog også. Og det må have krævet en umådelig god kondition af de medvirkende - undtagen Sanne der sad på taget af et gammelt folkevognsrugbrød det meste af tiden - for de løb og dansede konstant rundt på scenen nærmest under hele forestillingen. Der manglede noget sammenhæng, synes jeg. Ville også gerne have sagt noget godt om Kenneth Thordals nyoversættelse af musicalen. Ham kender jeg fra mit arbejde med biograffilm, hvor han oversatte nogle af vores film. Og det gjorde han godt. Men vi kunne faktisk ikke høre hvad der blev sunget, så det er lidt svært.
Da vi sad og spiste bagefter (der var sørme også et restaurantbesøg med i overraskelsen) blev vi enige om, at vi måske næste gang skulle tage i DRs Koncertsal og høre en klassisk koncert!
Men alt i alt en dejlig søndag, så tak for det kære nabo.

lørdag den 23. marts 2013
Jøwt
Jeg er rundet af vendsysselsk muld. Måske er det derfor at skønne mennesker som Niels Hausgaard og Allan Olsen så ofte luner mit sind. Senest var i torsdags, da jeg legede Tante Dorthe med Bertram (Læs: Bertrams mor havde sent møde på arbejdet) og hentede ham i vuggestuen. Da vi havde spist, leget, læst og puttet, var det tid for mig til at sætte mig i sofaen med strikketøjet. Og i stedet for at tænde fjernsynet, blev cd'en "Jøwt" sat på. Den var blevet hjembragt af Bertram og hans mor ugen før fra Vendsyssel. Kendere vil vide at netop denne cd indtil videre kun kan købes i hhv. Frederikshavn og diverse Spar-købmænd i Vendsyssel.
Og hvilken dejlig oplevelse - jeg nåede at høre den to gange. Følte mig straks hjemme i det Allan Olsen'ske univers tilsat et (stort) drys af Hausgaard. Han er historiefortæller og samfundsrevser og med underfundighed og en god portion sarkasme fortæller han om livet i Vendsyssel. Og ja, jeg ved godt, at nogle allerede er faldet fra, fordi der også bliver sunget på vendelbosk - eller vendelbomål hedder det vist. Men jeg elsker det.
Har vist lidt fortrudt, at jeg ikke sagde ja tak til tilbuddet om at købe et eksemplar til mig også. Nå, jeg må jo bare håbe på flere Tante Dorthe-stunder på Nørrebro med Allan Olsen som lydtapet. Eller opfordre den kære mand til at udvide sit salgsområde. Jeg siger bare tak endnu engang og håber på, at han på et tidspunkt også sniger sig herover på gæstevisit. Så er jeg blandt publikum. Jeg siger det bare. Om jeg så skal afsted alene.
"Jøwt" betyder i øvrigt "fedt" eller "godt".
Ved I hvad "himmelbetændt randfog" er? Håber ikke vi får mere af det i år. Nu er det snart nok. Det var lige et sidespring. Ved ikke helt hvor det kom fra.... for det kan da ikke være vejret den sidste uges tid!

tirsdag den 19. marts 2013
Her går det stadig godt
Som alle andre venter jeg også på lidt forår og strejf af varme i luften. Det får jeg så ikke, men jeg får åbenbart heldigvis heller ikke den snestorm, som ellers har fyldt godt i nyhedsstrømmen de sidste par dage. Det gør mig ikke noget!
Har fået søgt 10 jobs - og har desværre også allerede fået 3 afslag. Fatter det jo ikke :-) Nå, det skal ikke slå mig af den høje hest. Er stadigvæk fuld af tro på, at det nok skal gå. I morgen skal jeg til det bebudede CV- og orienteringsmøde i A-kassen.
Og jeg får også strikket. Det er så dejligt. På et tidspunkt får jeg vel også vist lidt af det her på bloggen. Læst bliver der også. Er med i en krimilæseklub, hvor Jo Nesbø bliver rost i høje toner, så nu er jeg startet på bøgerne om Harry Hole.
Det med rengøring og oprydning står det desværre lidt mere sløjt med. Det værste bliver selvfølgelig taget hver dag, men jeg går og venter på, at ånden skal komme over mig, og lejligheden skal have den helt store tur. Er sikker på det kommer sammen med lidt lunere vejr. Det plejer det.

torsdag den 7. marts 2013
Så kom marts...
Når solen skinner, bliver livet generelt lidt lettere. Når et åg bliver fjernet fra ens skuldre, sker det samme. Og det er lige præcis, hvad der er sket for mig.
Jeg har nu været uden arbejde i 1 uge. Kom ud af døren på den allersidste arbejdsdag med den helt rigtige fornemmelse i maven. Nemlig fornemmelsen af at det var den rigtige beslutning. Jeg er ikke i tvivl. Ved dog godt, at hvis der går lang tid, før jeg kommer igang igen, så vil jeg begynde at tvivle. Men ikke nu. Lige nu står alle muligheder åbne. Det kan være uddannelse, det kan være mere tid til kreative sysler, det kan være mere motion (meget, meget tiltrængt), ja det kan være så uendeligt mange ting.
Alt det der skal gøres, når man bliver ledig, var nemt og overskuelig. En enkelt opringning til A-kassen skulle der dog til for lige at få afklaring på den karantæne, som jeg får. Men ellers tog det mig ikke lang tid at få oprettet CV på jobnet. CV'et var jo fiks og færdig og lige til at kopiere over. Har også fået første indkaldelse, som er et CV- og Vejledningsmøde. Er spændt på at opleve det, som jeg fra mange andre har hørt om som spild af tid og nedværdigende, og at man bliver stemplet som at ville udnytte systemet. Jeg tager til det møde med åben og positiv sind. Alt andet ville da være skørt. Jeg er ikke ude på at udnytte systemet og håber på hurtigt at komme i job igen.

Denne dejlige buket blomster fik jeg med på vejen af mine tidligere kollegaer. Den varmede. Afskedsgaven fra chefen (en kogebog) er blevet byttet. Kald mig bare barnlig, latterlig og utaknemmelig, men jeg havde ikke lyst til at have den stående som et evigt minde om en dårlig periode i mit liv. Og i øvrigt var det en kogebog, som jeg vidste, at jeg ikke ville bruge. Nu har jeg fået en kogebog efter min smag. Så pyt med at jeg måtte punge ud med yderligere 150 kroner.
Mit største problem lige nu er, at jeg har så mange ting, jeg gerne vil have gjort, at jeg begynder på snart det ene, snart det andet. Må vist se at få sat mig og få struktureret og prioriteret. Heriblandt skal planlægges tid til bare at nyde at være!
Og fik jeg sagt at de dersens skattepenge, som jeg skal have retur, kommer som sendt fra himlen. Har jo lige en periode uden indtægt. Man skulle tro, det var planlagt :-)
søndag den 24. februar 2013
Det bliver godt i marts
Januar var sej. Det har februar også været, så nu satser jeg på marts. Det kan kun blive bedre. På alle måder. På torsdag siger jeg farvel til min arbejdsplads. Det bliver trist at sige farvel til kollegaerne, men chefen vil jeg ikke savne et eneste sekund. Tværtimod vil jeg glæde mig til ikke mere at skulle retfærdiggøre min handlinger, ikke hver dag at skulle sluge kameler på størrelse med, ja, kameler, ikke skulle høre på historier om chefens fortræffeligheder og fortrædeligheder og i det hele taget slippe fri for de snærende bånd, som jeg føler, at hun har bundet mig med i den tid, jeg har været ansat.
Det bliver dejligt, men samtidig skal jeg også lære at tøjle den frygt, der af og til gennemstrømmer mig ved tanken om at jeg ikke finder et andet - og bedre - arbejde, hvor jeg vil trives og udvikles og være glad. Heldigvis er optimisme stadig det, der fylder mest. Det er der jo derude det job - et eller andet sted.
Og de gode stunder i februar - dem gemmer jeg som små solskinspletter i hjertet. Dem har der nemlig også været en del af - heldigvis.

søndag den 3. februar 2013
Sej januar
Og her menes der ikke sej på den positive måde, så orker du ikke at høre om arbejdsløshed og sygdom, så lad være med at læse videre.
For at tage den første - arbejdsløshed - så betyder det, at jeg nu har taget konsekvensen af al min brok over min nuværende chef og sagt mit arbejde op. Det vil sige, at jeg den 1. marts står uden job og med karantæne i A-kassen. Ærgerligt for jeg er glad for firmaet, for mine øvrige kollegaer og egentlig også for mine arbejdsopgaver - hvis jeg da bare kunne få lov at lave dem uden unødig indblanding og konstant kritik.
Jeg har sat en ære i at afslutte på en "god" måde, dvs. at jeg vil opfylde alle mine forpligtelser iht. min kontrakt. Det må vi så se, om chefen vil forstå at værdsætte. Hun blev bestemt ikke glad, da jeg sagde op og forstår ikke et eneste af mine kritikpunkter. Nej det tror da fanden, med den indstilling og holdning hun har. Hun forsøgte dog ikke at overtale mig til at blive - som hun gjorde de to gange tidligere, hvor jeg sagde nej tak til fastansættelse - og hvor jeg så til sidst sagde ja. Jeg skulle bare have lyttet til min mavefornemmelse og intuition allerede dengang. Men bedre sent end aldrig. Men GULP hvor er det grænseoverskridende i disse krisetider at skippe et fast job uden et nyt i sigte!
Under alt dette fik jeg også lige - som så mange andre i kongeriget - en omgang ond influenza. Her 1 1/2 uge senere sidder den stadig i kroppen. Den er ikke nem at komme over - og hold da op hvor har jeg været syg. Men det skulle jo ikke hedde sig, at jeg sagde op om fredagen og så meldte mig syg om mandagen, så jeg tog i min feberdøs på arbejde mandag morgen. Måtte dog kapitulere mandag eftermiddag og var så hjemme et par dage. Og havde jeg lyttet efter min krop, skulle jeg nok være blevet hjemme hele ugen, men det gjorde jeg altså ikke.
Så for mit vedkommende bliver februar en slags "limbo". Jeg skal afslutte/overgive mine opgaver. Jeg skal igang med at støvsuge markedet for jobannonncer indenfor mit felt. Jeg skal skrive ansøgninger, hvor min alder nedtones!! Jeg skal lægge budget for de kommende måneder. Og så skal jeg huske at nyde livet lige nu og her. Til det har jeg søgt hjælp i form af et kursus i mindfullness. Skal bruge mandag og tirsdag på det - det glæder jeg mig meget til.
Og så skal jeg glæde mig over, at foråret og dermed lysere tider (i bred forstand) er på vej.

Abonner på:
Opslag (Atom)