Derfor!

I lørdags, da jeg sad og ventede på en veninde på en café, læste jeg dagens Politiken. Deri var en klumme skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Overskriften var "Sådan spotter du en psykopat".

Her er et uddrag fra klummen:

"Langt de fleste psykopater går bare rundt imellem os og kan umiddelbart forekomme både almindelige og tilforladelige. Men psykopaterne adskiller sig ved, at de ikke kan sætte sig ind i andre menneskers følelsesliv og behov. Det betyder, at en psykopat kan overskride grænser og opføre sig på måder, som de fleste vil finde uacceptable.

Psykopaten er ikke sindssyg. Han ønsker blot at opbygge en verden af tilbedere, der retter sig efter hans ønsker. En psykopats tro på egen storhed samt trang til at tilfredsstille egne behov på bekostning af andres kan nemt drive ham til forbrydelser. Men psykopater er meget lidt tilbøjelige til at påtage sig skyld. De skruer charmen på og opfinder undskyldninger for, hvorfor skylden er andres. De har det ikke dårligt med at lyve, og de tror ofte selv så meget på løgnen, at deres medmennesker kan komme i tvivl og tænke: Måske var det faktisk mig, der tog fejl?
 
Psykopaten har svært ved at beherske sig og kan pludselig agere med voldsomme vredesudbrud og destruktive eller voldelige handlinger. Psykopaten deler træk med den selvcentrerede narcissist. Men der er én afgørende forskel: Narcissisten har en samvittighed. Det har psykopaten ikke.

Mange psykopater begår sig glimrende i moderne organisationer og ender endda i chefstolen. De tiltrækkes af magt, penge, prestige og mulighed for stor selvstændighed. De trives i virksomheder og institutioner med løse strukturer. Man kan nemt blive tiltrukket af psykopaternes charme, beslutsomhed og gennemslagskraft, og det kan være fatalt. Det første skridt til at forebygge, at man bliver offer for en psykopat, er, at man kan genkende psykopaten.

Jeg kan heldigvis afslutte mange af mine brevkassesvar med et 'det skal bare løbes væk'. Når det gælder psykopati, er der ingen behandling. Men er man offer for psykopati, gælder det om at løbe væk – så hurtigt, man kan. For det bliver aldrig bedre. Når du har identificeret en psykopat, så læg afstand. Fyr ham eller flygt, og pas godt på dig selv. Psykopati er den eneste psykiske lidelse, hvor det ikke er patienten, men omgivelserne, der lider."

I ovenstående findes årsagen til, at jeg sagde mit job op!

Sej januar

Og her menes der ikke sej på den positive måde, så orker du ikke at høre om arbejdsløshed og sygdom, så lad være med at læse videre.

For at tage den første - arbejdsløshed - så betyder det, at jeg nu har taget konsekvensen af al min brok over min nuværende chef og sagt mit arbejde op. Det vil sige, at jeg den 1. marts står uden job og med karantæne i A-kassen. Ærgerligt for jeg er glad for firmaet, for mine øvrige kollegaer og egentlig også for mine arbejdsopgaver - hvis jeg da bare kunne få lov at lave dem uden unødig indblanding og konstant kritik.

Jeg har sat en ære i at afslutte på en "god" måde, dvs. at jeg vil opfylde alle mine forpligtelser iht. min kontrakt. Det må vi så se, om chefen vil forstå at værdsætte. Hun blev bestemt ikke glad, da jeg sagde op og forstår ikke et eneste af mine kritikpunkter. Nej det tror da fanden, med den indstilling og holdning hun har. Hun forsøgte dog ikke at overtale mig til at blive - som hun gjorde de to gange tidligere, hvor jeg sagde nej tak til fastansættelse - og hvor jeg så til sidst sagde ja. Jeg skulle bare have lyttet til min mavefornemmelse og intuition allerede dengang. Men bedre sent end aldrig. Men GULP hvor er det grænseoverskridende i disse krisetider at skippe et fast job uden et nyt i sigte!

Under alt dette fik jeg også lige - som så mange andre i kongeriget - en omgang ond influenza. Her 1 1/2 uge senere sidder den stadig i kroppen. Den er ikke nem at komme over - og hold da op hvor har jeg været syg. Men det skulle jo ikke hedde sig, at jeg sagde op om fredagen og så meldte mig syg om mandagen, så jeg tog i min feberdøs på arbejde mandag morgen. Måtte dog kapitulere mandag eftermiddag og var så hjemme et par dage. Og havde jeg lyttet efter min krop, skulle jeg nok være blevet hjemme hele ugen, men det gjorde jeg altså ikke.

Så for mit vedkommende bliver februar en slags "limbo". Jeg skal afslutte/overgive mine opgaver. Jeg skal igang med at støvsuge markedet for jobannonncer indenfor mit felt. Jeg skal skrive ansøgninger, hvor min alder nedtones!! Jeg skal lægge budget for de kommende måneder. Og så skal jeg huske at nyde livet lige nu og her. Til det har jeg søgt hjælp i form af et kursus i mindfullness. Skal bruge mandag og tirsdag på det - det glæder jeg mig meget til.

Og så skal jeg glæde mig over, at foråret og dermed lysere tider (i bred forstand) er på vej.

Mon jeg bliver smukkere med tiden

Det håber jeg så sandelig! Ligner en bokser, der har gået 12 runder - og tabt! Men bare det hjælper på spændingerne og hovedpinerne, så bliver jeg glad. Og hvis det betyder, at jeg midt eftermiddag ikke er så træt i øjene. Jeg sidder foran computer nærmest hele dagen hver dag, så det vil betyde meget for mit daglige arbejdsliv.

Jeg krydser fingre og håber, mens jeg undgår spejlet. Bliver så forskrækket hver gang :-)