Derfor!

I lørdags, da jeg sad og ventede på en veninde på en café, læste jeg dagens Politiken. Deri var en klumme skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Overskriften var "Sådan spotter du en psykopat".

Her er et uddrag fra klummen:

"Langt de fleste psykopater går bare rundt imellem os og kan umiddelbart forekomme både almindelige og tilforladelige. Men psykopaterne adskiller sig ved, at de ikke kan sætte sig ind i andre menneskers følelsesliv og behov. Det betyder, at en psykopat kan overskride grænser og opføre sig på måder, som de fleste vil finde uacceptable.

Psykopaten er ikke sindssyg. Han ønsker blot at opbygge en verden af tilbedere, der retter sig efter hans ønsker. En psykopats tro på egen storhed samt trang til at tilfredsstille egne behov på bekostning af andres kan nemt drive ham til forbrydelser. Men psykopater er meget lidt tilbøjelige til at påtage sig skyld. De skruer charmen på og opfinder undskyldninger for, hvorfor skylden er andres. De har det ikke dårligt med at lyve, og de tror ofte selv så meget på løgnen, at deres medmennesker kan komme i tvivl og tænke: Måske var det faktisk mig, der tog fejl?
 
Psykopaten har svært ved at beherske sig og kan pludselig agere med voldsomme vredesudbrud og destruktive eller voldelige handlinger. Psykopaten deler træk med den selvcentrerede narcissist. Men der er én afgørende forskel: Narcissisten har en samvittighed. Det har psykopaten ikke.

Mange psykopater begår sig glimrende i moderne organisationer og ender endda i chefstolen. De tiltrækkes af magt, penge, prestige og mulighed for stor selvstændighed. De trives i virksomheder og institutioner med løse strukturer. Man kan nemt blive tiltrukket af psykopaternes charme, beslutsomhed og gennemslagskraft, og det kan være fatalt. Det første skridt til at forebygge, at man bliver offer for en psykopat, er, at man kan genkende psykopaten.

Jeg kan heldigvis afslutte mange af mine brevkassesvar med et 'det skal bare løbes væk'. Når det gælder psykopati, er der ingen behandling. Men er man offer for psykopati, gælder det om at løbe væk – så hurtigt, man kan. For det bliver aldrig bedre. Når du har identificeret en psykopat, så læg afstand. Fyr ham eller flygt, og pas godt på dig selv. Psykopati er den eneste psykiske lidelse, hvor det ikke er patienten, men omgivelserne, der lider."

I ovenstående findes årsagen til, at jeg sagde mit job op!

Så kom marts...

Når solen skinner, bliver livet generelt lidt lettere. Når et åg bliver fjernet fra ens skuldre, sker det samme. Og det er lige præcis, hvad der er sket for mig.

Jeg har nu været uden arbejde i 1 uge. Kom ud af døren på den allersidste arbejdsdag med den helt rigtige fornemmelse i maven. Nemlig fornemmelsen af at det var den rigtige beslutning. Jeg er ikke i tvivl. Ved dog godt, at hvis der går lang tid, før jeg kommer igang igen, så vil jeg begynde at tvivle. Men ikke nu. Lige nu står alle muligheder åbne. Det kan være uddannelse, det kan være mere tid til kreative sysler, det kan være mere motion (meget, meget tiltrængt), ja det kan være så uendeligt mange ting.

Alt det der skal gøres, når man bliver ledig, var nemt og overskuelig. En enkelt opringning til A-kassen skulle der dog til for lige at få afklaring på den karantæne, som jeg får. Men ellers tog det mig ikke lang tid at få oprettet CV på jobnet. CV'et var jo fiks og færdig og lige til at kopiere over. Har også fået første indkaldelse, som er et CV- og Vejledningsmøde. Er spændt på at opleve det, som jeg fra mange andre har hørt om som spild af tid og nedværdigende, og at man bliver stemplet som at ville udnytte systemet. Jeg tager til det møde med åben og positiv sind. Alt andet ville da være skørt. Jeg er ikke ude på at udnytte systemet og håber på hurtigt at komme i job igen.

 

Denne dejlige buket blomster fik jeg med på vejen af mine tidligere kollegaer. Den varmede. Afskedsgaven fra chefen (en kogebog) er blevet byttet. Kald mig bare barnlig, latterlig og utaknemmelig, men jeg havde ikke lyst til at have den stående som et evigt minde om en dårlig periode i mit liv. Og i øvrigt var det en kogebog, som jeg vidste, at jeg ikke ville bruge. Nu har jeg fået en kogebog efter min smag. Så pyt med at jeg måtte punge ud med yderligere 150 kroner.

 

Mit største problem lige nu er, at jeg har så mange ting, jeg gerne vil have gjort, at jeg begynder på snart det ene, snart det andet. Må vist se at få sat mig og få struktureret og prioriteret. Heriblandt skal planlægges tid til bare at nyde at være!

 

Og fik jeg sagt at de dersens skattepenge, som jeg skal have retur, kommer som sendt fra himlen. Har jo lige en periode uden indtægt. Man skulle tro, det var planlagt :-)

Øje for øje

Jeg skal have fjernet trådene på øjenlågene om en times tid. Tror det kommer til at bide lidt. Heldigvis er jeg ret god til at udholde smerte, og den vil jo ikke vare ret længe.

Er spændt på om det hjælper. Har haft hovedpine to dage siden det blev lavet. Men har også lagt mærke til at jeg stadig går og "løfter" øjnene op i panden. Det er nok blevet en vane, som jeg nu skal vænne mig af med.

Og så skal jeg til at huske solbriller - og solcreme. Arrene må ikke få sol de næste tre måneder. Og så vidt jeg kan se på vejrudsigten, er solen kommet i forårshumør og vil gerne ud og lege. Det er dejligt. Vi trænger vist allesammen til et skud solvitaminer.

En lille bemærkning jeg kan leve højt på længe

De seneste år har jeg døjet en hel del med hovedpine - og mange ting er forsøgt for at komme den til livs. Den dukker op i perioder og bliver hængende - og de perioder er efterhånden tiltaget. Jeg har hele tiden haft den holdning, at intensiv kontor- og skærmarbejde var grunden og har fået rådgivning om arbejdsplads og arbejdsstillinger, har forsøgt med briller og kontaktlinser og meget, meget mere.

For et stykke tid siden var der så en, der sagde til mig, at det da skyldtes, at mine øjenlåg hang rigtig meget, og at jeg derfor hele tiden ubevidst løftede/rynkede panden for at kompensere. Og ja, det gør jeg faktisk - og kan da også godt se, at mine øjenlåg er lidt (meget) tunge. Men hvad pokker - det er jo bare tidens tegn, har jeg altid synes.

Nu har jeg så været til øjenlæge og fået diagnosen tunge øjenlåg SAMT nedfaldne øjenbryn. En ting kunne ikke gøre det. Og derefter kom så den lille bemærkning, som stadigvæk får mig til at smile lidt. Hr. øjenlæge sagde nemlig: "Men at løfte øjenbryn giver synlige ar, og da du jo er helt glat (ja det sagde han!!!), synes jeg, at vi først skal prøve med øjenlågene og se om det ikke skulle afhjælpe hovedpinen."

Mig glat i huden! Synes da jeg har masser af rynker, bl.a. en hel række kragetæer ved hvert øje... Men gode råd skal man jo følge, så jeg starter med øjenlågene. Og håber på at hovedpinerne dermed forsvinder. Det ville være dejligt.

Hvornår var det lige....

....at jeg blev hende den gamle kone, der går rundt med læsebriller siddende nede på næsetippen, fordi hun har fået 'gammel-kone-syn' og ikke længere kan læse noget som helst af det, der står med småt?

Og hvorfor bliver det, der står med småt, så hurtigt større og større?

Det må være noget andet end almindelig ælde, for jeg synes altså det kom fra den ene dag til den anden. Grrrrr..... Nu er jeg altså også hende med de der billige læsebriller liggende overalt, fordi jeg har brug for dem overalt. Måske jeg skulle lade min optiker overtale mig til at få de dersens briller med glidende overgang? Nej, ikke endnu. Er altså for glad for mine kontaktlinser. Mon man kan få sådan nogle med glidende overgang?

Nul huller...

Var til det halvårlige tandlæge-eftersyn i går. Det gik fint. Der var kun brug for den sædvanlige tandrensning. Så det var også billigt - eller i hvert tilfælde ikke så dyrt, som det sommetider har været. Jeg var barn i 70'erne, hvor skoletandlægerne så det som et overordnet mål at få så mange af tænderne boret ud så meget som muligt og efterfølgende fyldt op med en sølvplombe indeholdende bl.a. kviksølv. I dag er man heldigvis mere forsigtig, men det hjælper jo ikke mine tænder. Jeg har efterhånden fået skiftet alle de plomber ud, som var lavet af skoletandlægen. Det har også kostet, fordi det flere gange endte med en rodbehandling og krone.

Også tandlægens påklædning har ændret sig markant. I går blev jeg mødt af en person iklædt ikke kun handsker og kittel, men også maske for næse og mund - og store sikkerhedsbriller. Min første tanke var: Er jeg virkelig så smittefarlig? Skal dog kun have checket mine tænder. Men mon ikke jeg også ville iklæde mig dette udstyr, hvis jeg dag ud og dag ind skulle stå og rode alle mulige mennesker i munden. Ja, tandlæge har jeg dog aldrig ønsket at blive.

Det bedste af det hele er dog, at der nu er 6 måneder til næste besøg!

Farligt?

Vi kan vel alle blive enige om, at det kan være tidsslugende at læse blogs. Men også interessant, lærerigt og inspirerende. Men at gå fra at læse blogs til selv at oprette en blog føles en smule farligt, men også spændende. Og - er jeg overbevist om - endnu mere tidsslugende end at læse og følge med i blogs.

Men nu er det gjort, og jeg kan heldigvis selv bestemme hvor meget eller hvor lidt den skal udvikle sig. Ingen vil bebrejde mig noget, hvis dette rent faktisk bliver det eneste indlæg jeg laver - og for øvrigt har jeg jo ingen læsere! Andet end mig selv - sagde hunden.

Men apropos tid så er det faktisk nu, at jeg har tiden til at prøve at forme min blog og finde ud af om en sådan tingest så også kan bruges som en ventil eller en ventilator, når der er brug for det. Er nemlig så "heldig" at være arbejdsfri - og med løn udbetalt, dvs. ingen a-kasse-forpligtelser eller det der ligner. Selvfølgelig på en trist baggrund, fordi firmaet jeg var/er ansat i, er lukket ned, og ja, indimellem kan jeg da godt blive ramt af panik og angst for, at når jeg på et tidspunkt begynder at søge job, så er der nok ingen, der kan bruge mig! Men det undertrykker jeg hårdnakket, har lovet mig selv at nyde mindst 6 måneders frihed. Så har jeg 4 måneder til at skaffe mig selv et job, inden jeg bliver reelt arbejdsløs.

Men summasumarum: Jeg har afgjort med mig selv, at det ikke er farligt at lave en blog. Hvad er det værste, der kan ske? Ja, nemlig at der ingenting sker. Og det er da egentlig ikke så slemt.