torsdag den 15. november 2012

Og så blev jeg sat på plads

Altså sådan aldersmæssigt! Havde tjansen som henter af Bertram i vuggestuen i går, fordi mor skulle ud og luftes lidt. Det gik fint nok, selvom Bertram blev ved med at gentage: "Mor henter mig. Mor henter mig. Mor henter mig." Men jeg fik ham da bugseret ned i klapvognen med kurs mod hjemmeadressen.

Da vi så kommer ind i gården og skal sætte klapvognen på plads, står der en lille pige med sin mor og sin babylillebror. Hun kender selvfølgelig Bertram og er vant til, at det er Bertrams mor, der er med.
Og så er det spørgsmålet kommer: "Er du mormoren?"

Hm - teoretisk set kunne jeg jo godt være det. Har faktisk en veninde, der er yngre end mig, som er mormor x 2. Jeg var bare ikke forberedt på, at nogen overhovedet kunne synes, at jeg ligner en mormor, så jeg blev helt paf. Lidt sjovt - for ved nærmere eftertanke findes der jo masser af smukke, dejlige, ungdommelige og skønne mormødre....

Men nej - lille ven - jeg er ikke mormoren. Jeg er Tante Grøn. Men det er en helt anden historie.

7 kommentarer:

  1. Tihi ja man hører mange guldkorn fra små munde :-)
    Men altså nej, du ligner ikke en mormor. Heller ikke selvom de er ligeså smukke og ungdommelige som du er ;-)

    SvarSlet
  2. Min mor blev mormor da hun var 39 år.
    men mormor er en ære- at pigen troede du var mormor, må være fordi du er så varm, omsorgsfuld, nærværende og smuk.
    :)

    SvarSlet
  3. Karina og Miri, hvor er I søde :-)

    SvarSlet
  4. elsker når børn siger hvad de tænker .. hehe men jeg kan godt forstå dine reaktioner og tanker :)

    SvarSlet
  5. Du skal ikke tage det tungt. Den lille pige, mente sikkert bare at når det ikke var Bertrams mor, så måtte det jo være mormoren, for sådan er det hjemme ved dem. Børn ser ikke med øjnene, men med hjertet. Så for hende var det noget betydningsfuldt, at det var mormoren der hentede.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  6. Kender godt fornemmelsen. I mit arbejdsliv (børnehavepædagog) er jeg mange gange blevet kaldt for MOR, men i de seneste par år, er det ofte blevet til farmor/mormor :(
    Jeg er årgang 65 med børn på 20 og 25, så i teorien kunne det da være rigtig nok.
    Jeg synes ikke det var sjovt i starten, indtil en lille pige sagde: Det er bare fordi du er sød!
    Så nu er det okay, at blive kaldt noget andet,end Ulla :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Ulla, man kan lige så godt se det positive i det :-)

      Slet

Hyggeligt med en kommentar - tak for den...