lørdag den 29. december 2012

Juleferie = meget strik og meget læsning

Jeg har pakket den dårlige samvittighed langt væk og bare brugt størstedelen af mine feriedage på to af mine yndlingsbeskæftigelser, nemlig strik og læsning.

Startede på turen over til Jylland den 24/12 på en bluse med små prikker. Tror den bliver fin. Har fundet opskriften i Interweave Knits Winther 2012. Har strikket krop og er godt igang med det første ærme. Ved af erfaring at ærme nr. 2 bliver sværere at få færdig. Men så venter det sjove jo, samling og strik af den øverste del.

Bøgerne, der er blevet læst, er vidt forskellige. Startede blødt og uforpligtende med en chick-lick af Sophie Kinsella: "Jeg har dit nummer." Den er ligeså sød og sjov fyldt med underlige komplikationer som hendes andre bøger, og er hvad jeg vil betegne som en hyggelig og hurtig læst bog.

Bog nr. 2 var straks i en anden kaliber, og en som gav en del tanker. Det var Christian Jungersens "Du forsvinder". Om hvad der kan ske, når man bliver hjerneskadet. I dette tilfælde pga. en hjernesvulst. Fortælleren er konen til den mand, som bliver ramt. Og det er ikke småting de og deres omgivelser må igennem. En fin og oplysende bog om et til dels tabubelagt emne. Har læst de tidligere bøger af denne forfatter, og han har en evne til at tage fat på emner, der ikke er helt nemme. Jeg kan helt klart anbefale bogen.

Og nu er jeg så igang med en bog fra 50'ernes New York. Vi følger fem unge kvinder på den tid, hvor kvinders største karrieremål burde være at blive gift og derefter underkaste sig manden. Det tror jeg ikke vil ske for alle disse kvinder, men er endnu kun kommet en tredjedel igennem denne murstensroman på 600 sider. Den er en fornøjelse at læse. Den hedder "Det bedste af alting" og er skrevet af Rona Jaffe. Der står på omslaget, at hvis man ikke kunne få nok af Mad Men, så er den et must read. Nu har jeg ikke set Mad Men, men det skulle jeg måske :-)

Og ind imellem disse gøremål har jeg adskillige gange bladret igennem to af mine julegaver: Nemlig "Suveræn Strik" af Lene Holme Samsøe (nøj hvor jeg glæder mig til at skulle igang med nogle af disse lækre designs) og "Køkkenrevolution på høje hæle" af Oscar Umahro Cadogan (har forsøgt mig med en af opskrifterne - en kylling i stegeso - og det lover godt).

søndag den 23. december 2012

Glædelig jul

Den anden aften i krea-klubben talte vi om det enorme antal gaver, som børn ofte får i disse år. Og hvor svært det må være at kapere for de små at blive så overvældende begavet. Det fik mig til at tænke på dette gamle og grumsede foto af mine søskende og jeg en juleaften for længe, længe siden..... Jeg husker ikke situationen, men jeg tror faktisk, at det cowboy-sæt, den taske og den dukke var de eneste gaver vi fik. I hvert tilfælde af den "hårde" slags. Men dukken den husker jeg - tydeligt. Jeg elskede min Sally-dukke og havde den i mange år. Tror nok noget af håret røg på et tidspunkt. Det var nok, da jeg drømte om at blive frisør. Vist godt at den drøm ikke gik i opfyldelse.



Og med et foto af min nyudsprungne og dejligt duftende hyacint - og et kig til en sneklædt gård - vil jeg ønske en glædelig jul til jer, der læser med her.

søndag den 9. december 2012

Lidt hjemmestrik

Her er et par af mine kreationer, som er fløjet ud i verden. Og jeg håber selvfølgelig, at modtagerne er eller bliver glade.

"Svinedrengen", som er et design af Annette Danielsen er blevet færdig og pakket ind til julegave sammen med en bog med H.C. Andersen eventyr. Jeg håber, at lille Bertram bliver bare en lille smule glad for gaven. Ellers tror jeg hans mor gør.


De filtede vanter, som nærmest er blevet produceret på samlebånd, er også givet væk. Ikke som julegaver, men bare som "tak fordi du er dig" gaver. Og må da sige, at de burde være anvendelige lige i tiden med snestormen udenfor.


Er igang med endnu en trøje til charmetrolden Bertram, men kredser samtidig lidt omkring mit næste projekt, som jeg ikke helt har besluttet endnu. Men skal i hvert tilfælde have indkøbt garn inden juleferien. Med så mange dejlige feriedage liggende som perler på en snor er det nødvendigt med et større strikkeprojekt.

Vi skal en tur til Nordjylland i julen, dvs. der er nogle timers køretur frem og tilbage. Desværre bliver jeg køresyg af at strikke i bilen - har efterhånden afprøvet det adskillige gange. Æv.

onsdag den 28. november 2012

Tung uge

Hm - den er lidt tung og ikke nem at navigere i. Denne uge. For mange ting, der generer sådan rent arbejdsmæssigt. Nu er vi heldigvis snart halvgående. Jeg er det allerede, for jeg har fri på fredag.

Weekenden glæder jeg mig til gengæld meget til. Turen går til det jyske til jule-tamtam hos familien. Og mon ikke også der bliver tid til at besøge en veninde eller to. Det håber jeg.

Og med weekendens komme er også den længste måned i året mørke november (det føles sådan) slut, og glade december med lys og masser af hygge ligger foran os.

Hvor er vi egentlig heldige...

torsdag den 22. november 2012

Reklamer

Jeg synes efterhånden, at der er reklamer overalt. På facebook 'liker' eller deler vennerne alt muligt for at få en mikromillionte chance for at vinde et stykke tøj, noget porcelæn eller andet forbrugsgode. Så er facebook ikke hyggelig at komme i. Det bliver så upersonligt.

Også i blogverdenen er der nogle, der holder reklamefanen højt - mere eller mindre skjult. Her kan man heldigvis fravælge, hvis man bliver træt af det.

En gang for lang tid siden var jeg til et foredrag om Slow Living, og en af de oplysninger, som jeg bed mærke i dengang, var at i 80'erne fik man sådan cirka 650 reklameinput hver dag. I dag får man over 3.000. Ikke noget at sige til at man kan blive træt i hovedet! Og har så mange ubearbejdede informationer. I dag er der virkelig kamp derude om de ledige øjeblikke i vores liv.

Nå, reklamer er jo nok kommet for at blive. Det bliver bare aldrig på min blog. Og så dog! Om lidt skal jeg afsted til krea-aften hos denne blogger. Og vores kreaklub vil jeg gerne reklamere for. Så skulle du bo i nærheden af Ballerup og have lyst til at være med i dette kreative univers, hvor vi også bruger en stor del af tiden på at snakke og spise kage, så giv endelig lyd.

Go' aften derude.

torsdag den 15. november 2012

Og så blev jeg sat på plads

Altså sådan aldersmæssigt! Havde tjansen som henter af Bertram i vuggestuen i går, fordi mor skulle ud og luftes lidt. Det gik fint nok, selvom Bertram blev ved med at gentage: "Mor henter mig. Mor henter mig. Mor henter mig." Men jeg fik ham da bugseret ned i klapvognen med kurs mod hjemmeadressen.

Da vi så kommer ind i gården og skal sætte klapvognen på plads, står der en lille pige med sin mor og sin babylillebror. Hun kender selvfølgelig Bertram og er vant til, at det er Bertrams mor, der er med.
Og så er det spørgsmålet kommer: "Er du mormoren?"

Hm - teoretisk set kunne jeg jo godt være det. Har faktisk en veninde, der er yngre end mig, som er mormor x 2. Jeg var bare ikke forberedt på, at nogen overhovedet kunne synes, at jeg ligner en mormor, så jeg blev helt paf. Lidt sjovt - for ved nærmere eftertanke findes der jo masser af smukke, dejlige, ungdommelige og skønne mormødre....

Men nej - lille ven - jeg er ikke mormoren. Jeg er Tante Grøn. Men det er en helt anden historie.

mandag den 12. november 2012

40 års jubilæum

Jeg var til koncert i aftes sammen med naboen - 40 års jubilæumskoncert. Det var Sebastian, der inviterede - dog skulle vi selv betale..... Men det var bestemt hver en krone værd. Sebastian med band plus det løse (det løse var Søren Huus og Lis Sørensen). Det var nye toner og gamle toner. Det var en tur down memory lane. Og det var vores første besøg i DRs koncertsal - men bestemt ikke sidste.

Men ingen roser uden torne. Eller måske er det bare mig, der er ved at blive en gammel, vranten og sur tante. Måske, det kan bestemt ikke afvises. Men når jeg køber billet til en Sebastian-koncert, er det fordi jeg ønsker at høre Sebastian synge. Og ikke det kvindemenneske, som jeg tilfældigvis kommer til at sidde ved siden ad og som skrålede lystigt (og falsk) med på alle de sange, hun kendte. Så kald mig bare lyseslukker og en kedelig, gammel kone. Og når hun ikke sang med, så sad hun og klappede sig selv lystigt på lårene eller kværnede løs med den veninde, der var slæbt med til lejligheden.

Og for at det ikke skal være løgn, så sad hende foran mig konstant uroligt på sin stol og kørte hele tiden hænderne gennem sit hår. Lidt som om hun følte at hun havde en dårlig hårdag.... Men det larmede i det mindste ikke! Og der kunne jeg bare sige til mig selv, at nu skulle jeg fokusere på scenen.

Men bortset fra det var det en dejlig aften. Jeg har været til rigtig mange koncerter med Sebastian siden den allerførste i Cirkusbygningen en aften i 1981 (hvis jeg husker rigtig). Jeg var taget den lange vej til storbyen fra den lille provinsflække i Nordjylland sammen med en veninde. Kan huske at næsten lige ved siden af os sad Eddie Skoller og Lisbeth Lundquist. Jow, jow, det var stort dengang!

Så stort til lykke med jubilæet, Sebastian. Du er en stor del af mit livs lydtapet.

søndag den 4. november 2012

Den 4. november

Denne dato er min mors fødselsdag. Desværre er hun ikke mere, så vi kan fejre hende. Det har vi ikke kunnet i 8 år. Jeg savner hende stadigvæk. Måske ikke så meget selve samværet, for med flere hundrede kilometer mellem os, sås vi jo ikke hver uge, ej heller hver måned. Men jeg savner bevistheden om at hun altid var der. En sikker havn. Det sted i verden, hvor man altid var velkommen - uanset hvad. Et gemmested, når man var ked. Et hyggested, hvor man mødtes med den øvrige familie og havde nogle fantastisk hyggelige timer. Et værested hos den, der kendte en allerbedst. Det sted findes ikke mere - og barndommens tryghed er ikke at finde nogen steder længere.

I min stue står en flyttekasse. Den har nu stået der i et halvt års tid. Jeg fik den fra min søster. Hun havde haft den stående i 8 år og kunne ikke tømme den. Orkede det ikke, nænnede det ikke, det var for hårdt. Nu er det min tur til at prøve. Det er så ikke lykkes endnu. I flyttekassen er nemlig de sidste usorterede minder fra min mor. De allermest private. Dagbøger, billeder, fotoalbum fra flere generationer, en pose med slidte små børnesko (mine, min søsters, min brors, måske), ting som hun ikke havde nænnet at smide ud. Ting som ikke har andet værdi end det følelsesmæssige. Den er så også stor.

Jeg håber, at jeg snart får den flyttekasse åbnet og sorteret. Det skulle så ikke være i dag.

søndag den 28. oktober 2012

Surt!


Det her har jeg aldrig prøvet. At have så ondt i armen, og så højre. Det er surt med surt på. Bliver også forskrækket over alle de historier som velmenende mennesker kan fortælle. "Hvis du ikke passer på, bliver det kronisk!" Alt er bare besværligt. Dette indlæg er skrevet med venstre hånd. Det tager tid. Har ikke strikket i en uge. Har abstinenser... Håber det snart går over igen.

torsdag den 18. oktober 2012

Her kommer mutter med kost og spand

Jeg har sjusket meget længe, har jeg - med den rengøring. Sprunget over hvor gærdet er lavest. Overspringshandlingerne har stået i kø. Det er bare meget sjovere at strikke og lave mad end at gøre rent og vaske gulv.

Men i morgen skal det være! Ugens fridag er hermed konverteret til en rengøringsdag.

Og egentlig skulle jeg tage og servere en tudekiks for mig selv, skulle jeg. For pokker da - jeg bor i en to-værelses lejlighed. Hvor lang tid kan det tage at få styr på den. Jeg satser på en formiddags tid alt inklusive (oprydning tager jo også tid!!!), og så er der hele eftermiddagen og aftenen til alt det, jeg hygger mig med.

Og når rengøringen er overstået, så elsker jeg at være i min lille lejlighed.

Godt at jeg ikke også skal klare naboens noget større lejlighed.....

fredag den 12. oktober 2012

Kreaklubbens glæder

Vi hygger os altid dér hver anden torsdag, når vi mødes hos Miri. Nogle aftener har vi bare hver vores håndarbejde med og sidder og nørkler samtidig med at snakken går lystigt om både det ene og det andet. Andre aftener har vi lavet et tema, hvor dem, der har lyst, fordyber eller forsøger sig udi noget uprøvet.
 
Sådan en aften var det i aftes! Og jeg fik kreeret den allerførste patchwork-blomst i mit liv - med Miris som læremester. Det var hun fabelagtig til - og hun har et helt skab fyldt med stof i alle tænkelige farver og mønstre. Det var næsten umuligt at vælge.

Min første blomst.
Jeg er helt bestemt hooked! Så nu skal jeg have købt nogle stoffer og i gang med at sy. Og have fundet et lille overskueligt projekt. Må nok hellere starte i det små, selvom jeg egentlig helst bare ville kaste mig over et kæmpestort tæppe. Men kommer tid, kommer råd. Der skal jo også være tid til strikning, og der var jo også de forskellige skønne hæklede grydelapper som diverse bloggere har været så søde at vise frem incl. opskrift, og Helle har syet smuk kjole, som jeg også er blevet inspireret af og fået lyst til at finde symaskinen frem. So many things to do - and so little time!

Der er altså hyggeligt ved Miris spisebord. Og en af Miris smukke døtre havde bagt kokosmakroner med mørk chokolade i bunden. Og ved I hvad: jeg spiste to. De var bare überlækre. Desværre glemte jeg at tage et billede af dem. Det kunne de ellers godt have fortjent. Så er det godt, at I kan se resterne på Miris blog.

Og jeg fik også en blomst i går. Af min medpassager. Den er så fin og fyldt med knopper og passer perfekt i mit køkkenvindue - sammen med krydderurterne. Tak, Helle.

 
Det kan kun anbefales at være med i sådan et krea-fællesskab. Og husk hvis du bor i nærheden af Ballerup og har lyst til at deltage, så er du velkommen. Vi vil gerne have flere medlemmer.

søndag den 7. oktober 2012

Strik, strik, strik

Jeg strikker meget, rigtig meget. Men jeg får ikke vist så meget af det her på bloggen. Inden jeg er helt færdig med et projekt, er jeg kommet godt igang med et nyt - og når det første så er færdig, er fokus ikke lige på det, men på det nye. Så det med at vise frem, er åbenbart ikke så vigtig for mig.

Måske jeg hellere skal vise, hvad jeg er i gang med.



Dette er en poncho, strikket i pladegarn med to tråde. Har haft garnet og opskriften liggende længe, og så kom jeg til at tænke på, at skulle jeg have noget fornøjelse af den poncho i år, så skulle det da vist snart til at være.... Mangler nu kun montering og strikning af rullekraven, så mon ikke jeg når at få en smule fornøjelse af den. Det ved kun vejrguderne.

Her en sweater. Den er næsten færdig. Den er strikket i Filcolanas Indiecita (100 % alpaca fleece). Det er ikke samme garn som i opskriften, så jeg kom til at mangle garn til de sidste 20 pinde. Og så havde jeg endda genbrugt strikkeprøven.... Kunne heldigvis købe et nøgle mere med samme indfarvning hos Fox og Jane. Så den er også snart klar til brug. Den er meget lækker, og jeg er sikker på, at jeg får stor fornøjelse af den. Den strikkes på pinde 3.




Disse vanter begyndte jeg på sidste vinter. De har så ligget hele sommeren. Det er børnevanter. Og jeg har strikket et par af samme slags i voksenstørrelse. De er givet væk. Her mangler bare 2 x tommelfingre og så en gang filtning. Og ved lige hvem der skal have dem til at varme de små fingre denne vinter.





 

Det senest startede strikketøj er en julegave. Det er så synd for de børn, som jeg kender, for de får kun bløde pakker i gave :-) Er ikke kommet så langt, men det er et hyggeligt håndarbejde. H.C. Andersen. Det er ganske vist....





fredag den 5. oktober 2012

Bare jeg havde en halv million kroner

Som jeg kunne låne til min dejlige veninde, der er alene-mor til en 2-årig gut, og som er lige ved at gå glip af en bedre og større bolig tæt på venner og arbejde, fordi banken ikke vil låne ud, før nuværende bolig er solgt. Det er altså ikke astronomiske beløb vi taler om og heller ikke usælgelige opskrevne lejligheder med uforholdsvismæssig høje huslejer. Tværtimod.

Men det værste er næsten, at forældrene, der sidder med deres på det tørre (meget tørre), heller ikke vil hjælpe.

Finanskrisens grimme fjæs har stukket sit hoved op lige foran mig. Det er ikke rart!

tirsdag den 2. oktober 2012

Hvordan tror I at...

...det føles at komme tilbage til kontoret efter at have video-optaget flere timers workshop over to dage, indlæse filerne på computeren - og så finde ud af, at der ingen lyd er på optagelserne!

Ikke sjovt skulle jeg hilse og sige!

Men heldigvis har vi en fabelagtig IT Helpdesk, der fluks kom og gav stumfilmen baghjul. Min dag blev reddet af en IT-nørd. Hip hurra for alle IT-nørder.

Jeg har svært ved at forstå...

...det etiske korrekte i, at en sæddonor faktisk kan blive far til op til 200 børn!

tirsdag den 25. september 2012

Så slå da det bræt ned, mand!

Jeg arbejder på en arbejdsplads med overvægt af mænd - og i det område, hvor jeg har kontor, har vi unisex-toiletter. Det i sig selv synes jeg er helt OK. Formålet med dem er jo det samme for os alle.

Men en ting, som jeg åbenbart skal lære, er at kigge ned på toilettet, inden jeg sætter mig. For at se om brættet er slået ned. For det er det alt for ofte ikke! Kender I ikke den fornemmelse at sætte sig, og ikke nok med at der er lidt for langt ned, nej det er også koldt og klamt!

Så derfor: slå da det bræt ned, mand! Sådan skal min opfordring lyde - med et blink med øjet ;-)

Den sjældent mundlamme nabos kommentar til mig: Vi glemmer da ikke at slå brættet ned. Det er jer, der glemmer at slå det op!

fredag den 21. september 2012

Plaid, pladegarn og poncho

Disse tre ting kombineret med Vild med Dans på sådan en halvkold efterårs-
fredag aften er da helt okay i min lille verden.






Og når naboen så - inden han drog til drømmeland - serverede sommerens sidste kølige rosévin, ja så forlanger jeg ikke mere. Lige nu.

Han er undskyldt. Han har været på arbejde modsat mig - jeg har jo haft fri hele dagen...

Dejlig start på en weekend uden ret mange faste planer. Det kan vi li'.

mandag den 17. september 2012

Mut mandag

Klokken er 7. Sidder med min havregrød med nyhederne på skærmen og computeren tændt. Har ikke lyst til at skulle på arbejde. Men det skal jeg selvfølgelig! Så stop de selvmedlidenhedstanker og skam dig. Vejret er dejligt. Der er havearbejde forude i foreningen, når arbejdsdagen er slut. Og om 4 dage er det weekend igen :-)

fredag den 14. september 2012

Nøj hvor den bider fra sig

Den hverdag dér er svær at forliges med efter ferien! Men nu er der heldigvis weekend igen, så mon ikke det værste er overstået for denne gang. I hvert tilfælde er jeg nu begyndt at se frem til næste længere ferie... Fandt den anden dag ud af at julen ligger helt fantastisk i forhold til fridage, så det bliver den næste lange perlerække af arbejdsfrie dage.

Og så kan jeg jo slet ikke tillade mig det her brok. Gik fra 1. august ned på en 30 timers arbejdsuge med fri om fredagen. Det er dejligt - skal måske bare lære ikke at fylde den op med alt muligt og i stedet for værne om den og bruge den til noget helt specielt.

Synes nu også det er lykkes ret godt i dag. Naboen, der stadig har ferie, har besøg af en kammerat fra Bornholm, så vi brugte alle tre det meste af formiddagen over morgenmaden med masser af snak og flere kopper kaffe end egentlig nødvendigt. Men det er jo netop sådan noget, der giver overskud. Så pyt med at det planlagte praktiske må skubbes. Det når vi nok en anden dag.

søndag den 9. september 2012

Et blink med øjet

- og så er der gået tre uger. Sådan føles det lige nu, hvor hverdagen starter igen i morgen. Hvordan kan tre uger gå så hurtigt?

Derudover kan jeg prale med et plus på et par kilo på vægten... Det kan jeg nok takke de mange cocktails, jeg har konsumeret på ferien. Det blev vist til flere end jeg kan tælle på to hænder. Det blev vist også til en del sangria.  Og ikke at forglemme alle isene. For is må der til, når det er varmt. Nå, et par uger på den vante DDV-kost skal nok få gjort kål på disse feriekilo - og der skal jo være forskel på hverdag og ferie, ikke?

Lad det være sagt med det samme: Vores feriehjerter ligger i det græske. Men i år skulle det ikke være sådan. I år endte det med Mallorca. På vanlig vis blev rejsen købt i sidste øjeblik. Vi besluttede os onsdag aften og tog afsted tidlig fredag morgen. 14 dage i det sydøstlige Mallorca. Det var første gang på den ø for os begge. Og det var OK. Der var meget, meget varmt den første uge, så kom der et par dage med regnvejr og køligere luft og temperaturen faldt et par grader, så det blev lidt mere udholdeligt. Hip hurra for en bil med aircondition. Vi fik set rigtig meget af øen - og kørte en hel del. Nogle gang ud i det blå, hvor vi endte de hyggeligste steder. Andre gange med et mål. Vi var på marked, vi var i Palma, vi var i bjergene, vi var på flere strande, vi var rigtig mange steder. Fandt også vores favoritsteder, som vi vendte tilbage til flere gange. Et hyggeligt lille fiskerleje, en strand, der ikke var så overrendt, et par hyggelige restauranter væk fra larmen. Så befinder vi os bedst.

Der blev også slappet rigtig meget af. Jeg fik læst adskillige bøger og strikket lidt. Ikke nok, men uldgarn og varme er ikke den allerbedste kombi. Der er blevet løst mange sudoku'er - og også set lidt tennis. Det er jo US Open tid. Det er det allerbedste ved ferie. Man kan gøre lige hvad man vil, lige præcis når man vil. Og man kan også bare lade være.

Men der er ingen tvivl om at næste år vil ferierejsen igen gå til det græske. Det er vi vist enige om.

torsdag den 23. august 2012

Dejligt besøg

Jeg har haft skønt besøg de sidste dage - helt fra Nordjylland. Af Emma - den sødeste hund - og selvfølgelig ikke at forglemme Emmas mor.

Emma er stor, meget stor. Min lejlighed er lille, meget lille. Men Emma falder bare ind og er til stede. Hun larmer ikke, har ikke gøet en eneste gang. Og egentlig vil hun allerhelst bare nusses og kæles for hele tiden. Emma er nemt besøg. Og hun efterlader et lille tomrum, hver gang hun har været her og tager hjem.

 
Sofaen er bedre end det medbragte tæppe. Det forstår jeg da godt. Og selvom man er stor, kan man da sagtens ligge i skødet. 

Men vi har hygget og nydt det gode vejr og slappet af alle sammen. Nu er de draget nordpå igen, og naboen og jeg forbereder os på at drage sydpå snart.

Det bliver godt....

mandag den 20. august 2012

Jeg ved godt...

...at man som regel får hvad man betaler for. Men hvorfor mangler der ALTID en eller anden lille dims, når man køber møbler? Er det ikke altid Ikea, der får skyld for dette? Denne gang var det altså Idé-Møbler. Dem, der i mit hovede sådan kvalitetsmæssigt ligger mellem Ikea og Ilva. Og lige pludselig kunne det nærme sig tendensen af en 10-års plan at købe et enkelt modul til en reol, som jeg har i stuen i forvejen!

Først tager man i butikken og køber den. Og intet bliver bestilt før man har betalt - dvs. flere ugers leveringstid. Men så har de jo også mine penge at arbejde med så længe - og endnu længere højst sandsynligt, for mon ikke de har sørget for selv at have gode betalingsbetingelser hos deres leverandører. Nå, det er måske nok forståeligt. På en eller anden måde skal de jo have garanti for, at man kommer og henter det bestilte.

Dernæst tager man igen i butikken og afhenter det købte. Så langt så godt. Heldigt at man har en sød kæreste med en stor bil! Der mosles op til 2. sal, og så begynder den store udpakning med pap og flamingo overalt, og en reol i samlesæt.

Samle, samle, skrue, skrue, tænke, skrue, studere brugsvejledning, kigge på gamle reol, kigge på nyindkøbte reol, rode alt igennem. Men det er ganske vist. DER MANGLER NOGLE DIMSEDUTTER. De små djævle der skal sørge for, at lågerne sidder helt rigtigt.

Nå ja, fejl kan ske. Men alligevel i fire pakker med låger. Man er vel konsekvent.

Ned i butikken for tredje gang. Og så var det faktisk først, at jeg blev lidt småsur. Ikke fordi jeg skulle afsted for tredje gang, ikke fordi de små dimsedutter manglede i pakken, ikke fordi jeg ikke kunne få mit projekt helt færdig. Men fordi den kære ekspedient, som jeg talte med, ganske klart og tydeligt insinuerede, at jeg selv måtte have smidt disse dimser ud med pakningen og have overset dem - og at det faktisk var min egen skyld, at jeg stod i den situation. Så kan det være svært at finde en grimasse, der kan passe her i sommervarmen. Men jeg tog mig sammen og sagde venligt tusind tak for, at han ville sørge for, at jeg fik tilsendt "nogle nye" (hvordan kan de være nye, når jeg aldrig har haft dem!). Og det gjorde jeg kun, fordi kunden foran mig havde været meget, meget sur. Og der er jo grænser for hvad selv en ekspedient kan - og skal - holde til sådan en mandag formiddag.

Så nu kan jeg gå og vente på Postmand Per og en konvolut med fire små dimser :-) Mon ikke jeg kan klare det.....

lørdag den 18. august 2012

Langt om længe...

Langt om længe lidt liv her på siden. Inspireret af vores kreative fællesskab hos Miri, som startede torsdag aften efter en lille sommerpause. De giver positiv energi, de der aftener i Miris hyggelige stue.

Og langt om længe har jeg sommerferie. Tre langstrakte uger ligger foran mig fra i dag - klar til at suge alt det bedste ud af. Starter blidt med en uges tid herhjemme med besøg fra Jydeland. Derefter forhåbentlig en tur sydover til varmere himmelstrøg. Destination endnu ikke fastlagt. Vi ser hvad der sker. Og det skal jeg stadig øve mig på - planlægning er mit mellemnavn!



tirsdag den 13. marts 2012

Øje for øje

Jeg skal have fjernet trådene på øjenlågene om en times tid. Tror det kommer til at bide lidt. Heldigvis er jeg ret god til at udholde smerte, og den vil jo ikke vare ret længe.

Er spændt på om det hjælper. Har haft hovedpine to dage siden det blev lavet. Men har også lagt mærke til at jeg stadig går og "løfter" øjnene op i panden. Det er nok blevet en vane, som jeg nu skal vænne mig af med.

Og så skal jeg til at huske solbriller - og solcreme. Arrene må ikke få sol de næste tre måneder. Og så vidt jeg kan se på vejrudsigten, er solen kommet i forårshumør og vil gerne ud og lege. Det er dejligt. Vi trænger vist allesammen til et skud solvitaminer.

tirsdag den 6. marts 2012

Mon jeg bliver smukkere med tiden

Det håber jeg så sandelig! Ligner en bokser, der har gået 12 runder - og tabt! Men bare det hjælper på spændingerne og hovedpinerne, så bliver jeg glad. Og hvis det betyder, at jeg midt eftermiddag ikke er så træt i øjene. Jeg sidder foran computer nærmest hele dagen hver dag, så det vil betyde meget for mit daglige arbejdsliv.

Jeg krydser fingre og håber, mens jeg undgår spejlet. Bliver så forskrækket hver gang :-)

onsdag den 22. februar 2012

Time flies when you're having fun!

Hmm - ved ikke, om det er helt korrekt. Korrekt er det, at tiden flyver, men synes måske nok jeg kunne have det sjovere. Tæller uger, men skulle måske hellere tælle måneder. Der er nemlig snart kun 2 :-)

Weekenderne er heldigvis dejlige og fyldt med alskens herlige ting. De levner bare ikke meget tid til reflektion og eftertanke og mærken efter i maven. Og det mangler. Det skal der være tid til, så jeg må til at prioritere! Men først om nogle uger for de næste tre weekender er øremærkede. Heldigvis bl.a. med familiebesøg i det nordjyske. Jeg glæder mig - det er længe siden.

tirsdag den 14. februar 2012

Mad. Mums!

Er i gang med at lave mad. Lidt fødselsdagsfejring for en veninde. Synes hun skulle være fri for selv at lave mad i dagens anledning. Menuen er blevet til en ærtesuppe med stegte tigerrejer som forret, perlehønebryst med braiserede grøntsager og en salat til hovedret og til sidst en kokos-pannecotta med mangosauce. Og alt sammen a la DDV. For uindviede er det De Danske Vægtkonsulenter = sund slankemad. Det er lækkert, det er sundt, jeg elsker den slags mad.

Velbekomme!

søndag den 5. februar 2012

Min første Give-Away Gevinst

Tiden er løbet her efter jul, og det meget stærkt. Derfor har jeg heller ikke fået taget mig sammen til at vise min allerførste gevinst i en give-away her i blogland. Det skal der rådes bod på nu, for det var en lækker en af slagsen, der faldt i min turban. Og netop i disse frostklingrende dage er især en af tingene blevet flittigt brugt.

Jeg vandt disse lækkerier her hos Beladotte. Kendte godt mærket i forvejen, da jeg oftest søger cremer uden parfume og andre tilsætningsstoffer. Heldigvis er der mange af den slags på markedet i dag, så jeg sværger ikke til et bestemt mærke, men prøver lidt hist og lidt her. Og lige for tiden er det altså disse, der bliver brugt. Især håndcremen gør godt. Tørre hænder følger vist med frost for mange - og dermed opstår behovet for en god håndcreme. Så i det mindste er mine hænder bløde og lækre i øjeblikket - takket være Decubal OG Helle. Tak for det!

Og så må jeg da vist hellere til at deltage i nogle flere af den slags :-) Endda måske forsøge mig med en af slagsen selv......

tirsdag den 31. januar 2012

En lille bemærkning jeg kan leve højt på længe

De seneste år har jeg døjet en hel del med hovedpine - og mange ting er forsøgt for at komme den til livs. Den dukker op i perioder og bliver hængende - og de perioder er efterhånden tiltaget. Jeg har hele tiden haft den holdning, at intensiv kontor- og skærmarbejde var grunden og har fået rådgivning om arbejdsplads og arbejdsstillinger, har forsøgt med briller og kontaktlinser og meget, meget mere.

For et stykke tid siden var der så en, der sagde til mig, at det da skyldtes, at mine øjenlåg hang rigtig meget, og at jeg derfor hele tiden ubevidst løftede/rynkede panden for at kompensere. Og ja, det gør jeg faktisk - og kan da også godt se, at mine øjenlåg er lidt (meget) tunge. Men hvad pokker - det er jo bare tidens tegn, har jeg altid synes.

Nu har jeg så været til øjenlæge og fået diagnosen tunge øjenlåg SAMT nedfaldne øjenbryn. En ting kunne ikke gøre det. Og derefter kom så den lille bemærkning, som stadigvæk får mig til at smile lidt. Hr. øjenlæge sagde nemlig: "Men at løfte øjenbryn giver synlige ar, og da du jo er helt glat (ja det sagde han!!!), synes jeg, at vi først skal prøve med øjenlågene og se om det ikke skulle afhjælpe hovedpinen."

Mig glat i huden! Synes da jeg har masser af rynker, bl.a. en hel række kragetæer ved hvert øje... Men gode råd skal man jo følge, så jeg starter med øjenlågene. Og håber på at hovedpinerne dermed forsvinder. Det ville være dejligt.

søndag den 29. januar 2012

Det lysner...

Både på den ene og den anden måde! Januar er snart slut, og det kan mærkes, at dagen tiltager. Skønt - for januar har altså været mørk, trist og lang. Men nu er vi blevet beriget med et let drys sne - det hjælper også med at fortrænge mørket.

Mentalt lysner det også. Beslutningen om arbejdet er blevet taget. Og det blev et pænt nej tak til fastansættelse. Det var en svær beslutning, men at den er rigtig, kan jeg tydelig mærke på mit velbefindende. Presset i maven er lettet, tankerne er klarere og sindet er lysere. Og jeg synes også selv, at jeg er kommet pænt ud af det, selvom forventningen helt tydeligt var, at jeg selvfølgelig skulle blive.
Det hjalp heldigvis, at jeg tilbød at tage tre måneder mere og dermed give tid til at finde en anden.

Så nu skal jeg i gang med jobsøgningen igen... Og så må jeg vist også i gang med at blogge igen!