mandag den 3. juni 2013

Alle over en kam

Jeg ved det godt. Man kan ikke skære alle over en kam. Men engang imellem bliver ens fordomme bare bekræftet igen og igen. Lige nu er det ejendomsmæglere, der står for i min lille verden.

Har mødt en af de værste af slagsen. Det tærrer på humøret.

Og på forhånd undskyld, hvis der sidder en sød ejendomsmægler og læser med. Så har jeg bare ikke mødt dig endnu, og det er selvfølgelig ikke dig, jeg mener.....

onsdag den 22. maj 2013

Blomster

I min verden tager man blomster med, når man kommer på besøg. Men nej, nikke nej - ikke her. Her FÅR man blomster. Se blot denne smukke buket, som jeg kunne tage med hjem i aftes. Jeg bliver så glad, når jeg kigger på den.

Her er en anden blomst. Den har jeg også fået af samme skønne kvinde. For hun tager også blomster med, når hun kommer på besøg. Blomster er lig med hende. Jeg elsker disse blomster i genbrugsbeholdere.







Tak Miri - du gør mit liv rigere.

torsdag den 9. maj 2013

Den åbenlyse ufordel...

Hedder det virkelig en ufordel? Altså når det ikke er en fordel. Sidder og prøver at orientere mig på cykel-markedet, om hvilken cykel jeg skal vælge. Og stødte på denne sætning: "Dog er der den åbenlyse ufordel, at indvendige gear er meget tunge, så er du på udkig efter en let cykel, skal du holde dig fra indvendige gear. "

Never mind - jeg ved hvad der menes, men har godtnok svært ved at finde ud af, om jeg skal vælge en klassisk model, hvor man sidder ret op - eller en citybike, hvor man sidder mere foroverbøjet.

Nogen der har en holdning til det?

fredag den 26. april 2013

Update

Livet er knap så hårdt i dag :-) Blev senere på dagen i går ringet op og tilbudt den stilling, som jeg var til 2. samtale på.

torsdag den 25. april 2013

Pyha det er hårdt!

To jobsamtaler på samme dag er hårdt, synes jeg. Det havde jeg i tirsdags. Naboen har heldigvis ferie for øjeblikket, så han kørte mig rundt og heppede på mig. Og der var også tid til en hyggelig frokost.

Men det der så virkelig er hårdt for psyken, det er de to afslag, der så kom dagen efter!

Det ene var jeg godt klar over. Det var helt tydelig, at de havde en kandidat i forvejen, som skulle have jobbet. Jeg kender i hvert tilfælde ingen arbejdsgivere, der ud fra en halv time med hver ansøger kan vælge den rette kandidat, hvis alle er helt ukendte. Forstår godt det med først at kalde ind til en slags screening-samtale og så efterfølgende udvælge et par stykker at arbejde videre med. Men det her, det var givet på forhånd. Hvad jeg så aldrig har oplevet før, det var at få dette afslag på mail. Min holdning er: indkaldt til personlig samtale = personligt svar. Det var så den første melding: Du er ikke god nok (eller sådan føles det.....).

Det næste kom sidst på dagen. Eller det vil sige, det var en telefonbesked om, at der var taget en beslutning, men den ville man ikke give på en telefonsvarer, så jeg ville blive ringet op næste morgen. Nu er det næste morgen, og klokken er 10. Der er ikke blevet ringet endnu! Men jeg kender jo svaret.... Her var jeg dog gået videre til 2. samtale, så der var da noget, som de godt kunne lide.

Så lige nu er jeg ved at falde ned i de lediges store sorte "jeg-får-aldrig-job-igen" hul. Hænger i fingerspidserne og holder krampagtigt fast i "selvfølgelig-gør-jeg-det"-tanken. Ved også godt, at der blot skal bruges et par dage på at bearbejde det, så er jeg klar igen til at spytte ansøgninger ud. Og så kan jeg jo blot håbe på, at et af de 150.000 jobs, som den nye vækstplan ifølge regeringen giver, bliver mit :-)

Og så må jeg jo heller ikke glemme, at jeg også har en jobsamtale på onsdag i næste uge.

søndag den 21. april 2013

Lidt strik

Det er lang tid siden, jeg har skrevet om strik her på bloggen. Det skyldes ikke, at jeg ikke strikker - det gør jeg dagligt. Glad og gerne. Livet ville være trist uden garn.

Fotografering er IKKE min spidskompetence, men her er lidt strik gengivet med mit mobilkamera. Tre styk færdiggjort strik, hvoraf to venter på en opskylning, før de kan kaldes helt færdige - samt 2 styk igangværende strik. De smukke unge damer er - desværre - ikke mig, men blot et forsøg på at vise, hvad jeg strikker.

tirsdag den 16. april 2013

Derfor!

I lørdags, da jeg sad og ventede på en veninde på en café, læste jeg dagens Politiken. Deri var en klumme skrevet af Bente Klarlund Pedersen. Overskriften var "Sådan spotter du en psykopat".

Her er et uddrag fra klummen:

"Langt de fleste psykopater går bare rundt imellem os og kan umiddelbart forekomme både almindelige og tilforladelige. Men psykopaterne adskiller sig ved, at de ikke kan sætte sig ind i andre menneskers følelsesliv og behov. Det betyder, at en psykopat kan overskride grænser og opføre sig på måder, som de fleste vil finde uacceptable.

Psykopaten er ikke sindssyg. Han ønsker blot at opbygge en verden af tilbedere, der retter sig efter hans ønsker. En psykopats tro på egen storhed samt trang til at tilfredsstille egne behov på bekostning af andres kan nemt drive ham til forbrydelser. Men psykopater er meget lidt tilbøjelige til at påtage sig skyld. De skruer charmen på og opfinder undskyldninger for, hvorfor skylden er andres. De har det ikke dårligt med at lyve, og de tror ofte selv så meget på løgnen, at deres medmennesker kan komme i tvivl og tænke: Måske var det faktisk mig, der tog fejl?
 
Psykopaten har svært ved at beherske sig og kan pludselig agere med voldsomme vredesudbrud og destruktive eller voldelige handlinger. Psykopaten deler træk med den selvcentrerede narcissist. Men der er én afgørende forskel: Narcissisten har en samvittighed. Det har psykopaten ikke.

Mange psykopater begår sig glimrende i moderne organisationer og ender endda i chefstolen. De tiltrækkes af magt, penge, prestige og mulighed for stor selvstændighed. De trives i virksomheder og institutioner med løse strukturer. Man kan nemt blive tiltrukket af psykopaternes charme, beslutsomhed og gennemslagskraft, og det kan være fatalt. Det første skridt til at forebygge, at man bliver offer for en psykopat, er, at man kan genkende psykopaten.

Jeg kan heldigvis afslutte mange af mine brevkassesvar med et 'det skal bare løbes væk'. Når det gælder psykopati, er der ingen behandling. Men er man offer for psykopati, gælder det om at løbe væk – så hurtigt, man kan. For det bliver aldrig bedre. Når du har identificeret en psykopat, så læg afstand. Fyr ham eller flygt, og pas godt på dig selv. Psykopati er den eneste psykiske lidelse, hvor det ikke er patienten, men omgivelserne, der lider."

I ovenstående findes årsagen til, at jeg sagde mit job op!

Ha' en fortsat god dag!

Det var hvad Janni Pedersen fra TV2 News sagde i morges, efter at hun havde interviewet en dansker i Boston.

Måske ikke lige den bedste floskel at bruge i denne situation.....

onsdag den 10. april 2013

Velbekomme

Jeg har været på kursus de sidste par dage. Det handlede om at spise elefanter! Jeg fik vist ikke spist nogle, men jeg fik helt sikkert nogle værktøjer til, hvordan jeg skal gribe gaflen og dele elefanten op i små bidder, næste gang jeg støder på en. Jeg forstod underviseren sådan, at det handler om at planlægge og prioritere. Det er jeg faktisk god til i forvejen, så mon ikke der er håb forude.

Det var i hvert tilfælde dejligt at være sammen med nogle engagerede mennesker i et par dage.

I morgen skal jeg til "Fest for Fyrede"! Ja, ja - vi arbejdsledige har det sjovt.....

onsdag den 3. april 2013

Den der ledighed

Før påske havde jeg min "debut" i mødet med min A-kasse som arbejdsløs. Det var overordnet en god oplevelse. Jeg blev lidt chokeret over, hvor mange vi var. Jeg talte ikke, men omkring 100 vil jeg tro. Alle nyledige pr. 1. marts.

Det var naturligvis et oplysningsmøde med generelle informationer til os ledige om, hvad vi skulle gøre og ikke gøre. Det skal jeg ikke trætte med, men jeg lærte da noget, som jeg ikke vidste i forvejen. Nemlig at arbejdsløses børn aldrig er syge!? Der er ikke noget i det system, der hedder barns første sygedag. Nu har jeg så ikke det problem, da jeg ikke har nogle børn. Men meget mærkeligt er det da. Synes også det er mærkeligt, at hvis man fx havde meldt ferie før påske og rejst udenlands i påskedagene, ville man ikke kun blive trukket for feriedagene før påske, men også for skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag. Men sådan er der så meget....

Der var et par stykker af deltagerne, der var meget indebrændte og brokkede sig og stillede spørgsmålstegn til alt. Jeg synes personligt, at det blev gjort sobert og uden at tale ned til folk og med den viden, at blev forskellige ting, som måske nok var oplyst om før, ikke gennemgået og nævnt igen og igen, så ville det blive gjort forkert eller blive glemt af nogle. Og at nogle blev trukket ud og oplyst om diverse fejl og mangler på deres CV på jobnet, er i mine øjne også en kæmpe service, da resultatet ellers kunne være, at retten til dagpenge blev mistet. Mine intentioner i dette forløb er at møde menneskene bag skrankerne med en positiv attitude og med tanken om, at de kun vil mig det bedste - OG at det ikke er dem, der har lavet reglerne.

Fik også indsendt dagpengekortet, men denne gang var der ingenting til mig på grund af min karantæne. Jeg ved ikke, hvornår jeg bliver indkaldt til noget næste gang. Men mon ikke det er jobcenteret, der skal besøges? Jeg afventer blot og søger energisk videre i det her jobmarked.

Lidt statistik for marts: 16 ansøgninger sendt. 5 afslag modtaget. 1 henvendelse om at tage test samt beskrive mig selv lidt nærmere og byde ind med lønkrav - der var udtaget 29 ansøgere til dette. Kom ikke videre og har heller ikke modtaget feedback på testen. Det synes jeg er dårlig stil. Kaldt til både 1. og 2. samtale på et andet job - endte desværre på andenpladsen, og det får man jo ikke job af. Afventer dermed svar fra 9. Endvidere henvendelse til to bureauer, som jeg har haft kontakt til tidligere.

Er nu klar til endnu en måned med kamp mod arbejdsløsheden i april. Hep, hep.

mandag den 25. marts 2013

Sikken en gang råberi

For lang tid siden bad naboen mig om at reservere søndag eftermiddag og aften. Det gjorde jeg vel vidende om, at jeg kunne spørge herfra og så til månen om, hvad vi skulle uden at få et seriøst svar. Så jeg væbnede mig med tålmodighed (sådan nogenlunde da), og i går tog vi afsted.

Vi endte ved Østre Gasværk, og der var indkøbt billetter til forestillingen Hair. Det var en dejlig overraskelse. Vi er ikke alt for gode til at komme afsted til sådan noget. Slet ikke når det er om aftenen, så sådan en eftermiddagsforestilling er god for os.

Og Hair er vel hvad Hair skal være. "Sex, love and understanding". Og meget høj musik, der så gør, at det virker som om sangerne råber og skriger. Jeg er vist blevet gammel, for jeg synes det var alt for højt. Det synes naboen dog også. Og det må have krævet en umådelig god kondition af de medvirkende - undtagen Sanne der sad på taget af et gammelt folkevognsrugbrød det meste af tiden - for de løb og dansede konstant rundt på scenen nærmest under hele forestillingen. Der manglede noget sammenhæng, synes jeg. Ville også gerne have sagt noget godt om Kenneth Thordals nyoversættelse af musicalen. Ham kender jeg fra mit arbejde med biograffilm, hvor han oversatte nogle af vores film. Og det gjorde han godt. Men vi kunne faktisk ikke høre hvad der blev sunget, så det er lidt svært.

Da vi sad og spiste bagefter (der var sørme også et restaurantbesøg med i overraskelsen) blev vi enige om, at vi måske næste gang skulle tage i DRs Koncertsal og høre en klassisk koncert!

Men alt i alt en dejlig søndag, så tak for det kære nabo.

lørdag den 23. marts 2013

Jøwt

Jeg er rundet af vendsysselsk muld. Måske er det derfor at skønne mennesker som Niels Hausgaard og Allan Olsen så ofte luner mit sind. Senest var i torsdags, da jeg legede Tante Dorthe med Bertram (Læs: Bertrams mor havde sent møde på arbejdet) og hentede ham i vuggestuen. Da vi havde spist, leget, læst og puttet, var det tid for mig til at sætte mig i sofaen med strikketøjet. Og i stedet for at tænde fjernsynet, blev cd'en "Jøwt" sat på. Den var blevet hjembragt af Bertram og hans mor ugen før fra Vendsyssel. Kendere vil vide at netop denne cd indtil videre kun kan købes i hhv. Frederikshavn og diverse Spar-købmænd i Vendsyssel.

Og hvilken dejlig oplevelse - jeg nåede at høre den to gange. Følte mig straks hjemme i det Allan Olsen'ske univers tilsat et (stort) drys af Hausgaard. Han er historiefortæller og samfundsrevser og med underfundighed og en god portion sarkasme fortæller han om livet i Vendsyssel. Og ja, jeg ved godt, at nogle allerede er faldet fra, fordi der også bliver sunget på vendelbosk - eller vendelbomål hedder det vist. Men jeg elsker det.

Har vist lidt fortrudt, at jeg ikke sagde ja tak til tilbuddet om at købe et eksemplar til mig også. Nå, jeg må jo bare håbe på flere Tante Dorthe-stunder på Nørrebro med Allan Olsen som lydtapet. Eller opfordre den kære mand til at udvide sit salgsområde. Jeg siger bare tak endnu engang og håber på, at han på et tidspunkt også sniger sig herover på gæstevisit. Så er jeg blandt publikum. Jeg siger det bare. Om jeg så skal afsted alene.

"Jøwt" betyder i øvrigt "fedt" eller "godt".

Ved I hvad "himmelbetændt randfog" er? Håber ikke vi får mere af det i år. Nu er det snart nok. Det var lige et sidespring. Ved ikke helt hvor det kom fra.... for det kan da ikke være vejret den sidste uges tid!

tirsdag den 19. marts 2013

Her går det stadig godt

Som alle andre venter jeg også på lidt forår og strejf af varme i luften. Det får jeg så ikke, men jeg får åbenbart heldigvis heller ikke den snestorm, som ellers har fyldt godt i nyhedsstrømmen de sidste par dage. Det gør mig ikke noget!

Har fået søgt 10 jobs - og har desværre også allerede fået 3 afslag. Fatter det jo ikke :-) Nå, det skal ikke slå mig af den høje hest. Er stadigvæk fuld af tro på, at det nok skal gå. I morgen skal jeg til det bebudede CV- og orienteringsmøde i A-kassen.

Og jeg får også strikket. Det er så dejligt. På et tidspunkt får jeg vel også vist lidt af det her på bloggen. Læst bliver der også. Er med i en krimilæseklub, hvor Jo Nesbø bliver rost i høje toner, så nu er jeg startet på bøgerne om Harry Hole.

Det med rengøring og oprydning står det desværre lidt mere sløjt med. Det værste bliver selvfølgelig taget hver dag, men jeg går og venter på, at ånden skal komme over mig, og lejligheden skal have den helt store tur. Er sikker på det kommer sammen med lidt lunere vejr. Det plejer det.

torsdag den 7. marts 2013

Så kom marts...

Når solen skinner, bliver livet generelt lidt lettere. Når et åg bliver fjernet fra ens skuldre, sker det samme. Og det er lige præcis, hvad der er sket for mig.

Jeg har nu været uden arbejde i 1 uge. Kom ud af døren på den allersidste arbejdsdag med den helt rigtige fornemmelse i maven. Nemlig fornemmelsen af at det var den rigtige beslutning. Jeg er ikke i tvivl. Ved dog godt, at hvis der går lang tid, før jeg kommer igang igen, så vil jeg begynde at tvivle. Men ikke nu. Lige nu står alle muligheder åbne. Det kan være uddannelse, det kan være mere tid til kreative sysler, det kan være mere motion (meget, meget tiltrængt), ja det kan være så uendeligt mange ting.

Alt det der skal gøres, når man bliver ledig, var nemt og overskuelig. En enkelt opringning til A-kassen skulle der dog til for lige at få afklaring på den karantæne, som jeg får. Men ellers tog det mig ikke lang tid at få oprettet CV på jobnet. CV'et var jo fiks og færdig og lige til at kopiere over. Har også fået første indkaldelse, som er et CV- og Vejledningsmøde. Er spændt på at opleve det, som jeg fra mange andre har hørt om som spild af tid og nedværdigende, og at man bliver stemplet som at ville udnytte systemet. Jeg tager til det møde med åben og positiv sind. Alt andet ville da være skørt. Jeg er ikke ude på at udnytte systemet og håber på hurtigt at komme i job igen.

 

Denne dejlige buket blomster fik jeg med på vejen af mine tidligere kollegaer. Den varmede. Afskedsgaven fra chefen (en kogebog) er blevet byttet. Kald mig bare barnlig, latterlig og utaknemmelig, men jeg havde ikke lyst til at have den stående som et evigt minde om en dårlig periode i mit liv. Og i øvrigt var det en kogebog, som jeg vidste, at jeg ikke ville bruge. Nu har jeg fået en kogebog efter min smag. Så pyt med at jeg måtte punge ud med yderligere 150 kroner.
 
Mit største problem lige nu er, at jeg har så mange ting, jeg gerne vil have gjort, at jeg begynder på snart det ene, snart det andet. Må vist se at få sat mig og få struktureret og prioriteret. Heriblandt skal planlægges tid til bare at nyde at være!
 
Og fik jeg sagt at de dersens skattepenge, som jeg skal have retur, kommer som sendt fra himlen. Har jo lige en periode uden indtægt. Man skulle tro, det var planlagt :-)

søndag den 24. februar 2013

Det bliver godt i marts

Januar var sej. Det har februar også været, så nu satser jeg på marts. Det kan kun blive bedre. På alle måder. På torsdag siger jeg farvel til min arbejdsplads. Det bliver trist at sige farvel til kollegaerne, men chefen vil jeg ikke savne et eneste sekund. Tværtimod vil jeg glæde mig til ikke mere at skulle retfærdiggøre min handlinger, ikke hver dag at skulle sluge kameler på størrelse med, ja, kameler, ikke skulle høre på historier om chefens fortræffeligheder og fortrædeligheder og i det hele taget slippe fri for de snærende bånd, som jeg føler, at hun har bundet mig med i den tid, jeg har været ansat.

Det bliver dejligt, men samtidig skal jeg også lære at tøjle den frygt, der af og til gennemstrømmer mig ved tanken om at jeg ikke finder et andet - og bedre - arbejde, hvor jeg vil trives og udvikles og være glad. Heldigvis er optimisme stadig det, der fylder mest. Det er der jo derude det job - et eller andet sted.

Og de gode stunder i februar - dem gemmer jeg som små solskinspletter i hjertet. Dem har der nemlig også været en del af - heldigvis.

søndag den 3. februar 2013

Sej januar

Og her menes der ikke sej på den positive måde, så orker du ikke at høre om arbejdsløshed og sygdom, så lad være med at læse videre.

For at tage den første - arbejdsløshed - så betyder det, at jeg nu har taget konsekvensen af al min brok over min nuværende chef og sagt mit arbejde op. Det vil sige, at jeg den 1. marts står uden job og med karantæne i A-kassen. Ærgerligt for jeg er glad for firmaet, for mine øvrige kollegaer og egentlig også for mine arbejdsopgaver - hvis jeg da bare kunne få lov at lave dem uden unødig indblanding og konstant kritik.

Jeg har sat en ære i at afslutte på en "god" måde, dvs. at jeg vil opfylde alle mine forpligtelser iht. min kontrakt. Det må vi så se, om chefen vil forstå at værdsætte. Hun blev bestemt ikke glad, da jeg sagde op og forstår ikke et eneste af mine kritikpunkter. Nej det tror da fanden, med den indstilling og holdning hun har. Hun forsøgte dog ikke at overtale mig til at blive - som hun gjorde de to gange tidligere, hvor jeg sagde nej tak til fastansættelse - og hvor jeg så til sidst sagde ja. Jeg skulle bare have lyttet til min mavefornemmelse og intuition allerede dengang. Men bedre sent end aldrig. Men GULP hvor er det grænseoverskridende i disse krisetider at skippe et fast job uden et nyt i sigte!

Under alt dette fik jeg også lige - som så mange andre i kongeriget - en omgang ond influenza. Her 1 1/2 uge senere sidder den stadig i kroppen. Den er ikke nem at komme over - og hold da op hvor har jeg været syg. Men det skulle jo ikke hedde sig, at jeg sagde op om fredagen og så meldte mig syg om mandagen, så jeg tog i min feberdøs på arbejde mandag morgen. Måtte dog kapitulere mandag eftermiddag og var så hjemme et par dage. Og havde jeg lyttet efter min krop, skulle jeg nok være blevet hjemme hele ugen, men det gjorde jeg altså ikke.

Så for mit vedkommende bliver februar en slags "limbo". Jeg skal afslutte/overgive mine opgaver. Jeg skal igang med at støvsuge markedet for jobannonncer indenfor mit felt. Jeg skal skrive ansøgninger, hvor min alder nedtones!! Jeg skal lægge budget for de kommende måneder. Og så skal jeg huske at nyde livet lige nu og her. Til det har jeg søgt hjælp i form af et kursus i mindfullness. Skal bruge mandag og tirsdag på det - det glæder jeg mig meget til.

Og så skal jeg glæde mig over, at foråret og dermed lysere tider (i bred forstand) er på vej.

tirsdag den 8. januar 2013

Stadigvæk!

I går lavede jeg en slags "seudo"-brunkål". Ved godt at det er totalt gammeldags og jeg kan heller ikke finde ud af at lave det helt rigtigt. Så det var bare en DDV-opskrift, jeg brugte. Må også sige at det blev lidt derefter. Tidligere elskede jeg brunkål - altså når min mor lavede det. Simrende med flæsk eller skank i nogle timer. Mums.

Men tænk - da jeg stod og ryddede op i køkkenet efter maden, kom den der ubevidste tanke, at jeg skulle jo huske at ringe til min mor og fortælle hende, at hun altså var meget bedre til at lave det end jeg og samtidig få nogle fif. Der er så bare lige den hage ved den telefonopringning, at min mor har været død i snart 9 år.

Hvor er der meget man ikke fik spurgt om.....

søndag den 6. januar 2013

Min søndag

I dag er det vist meget godt, at jeg ikke almindeligvis dokumenterer mine dage med billeder. Hvis jeg havde gjort det, ville det have været billeder, der viste bl.a. dette her:

  • Mig sovende/døsende nærmest til kl. 10! Det er uhørt længe hos mig.
  • Mig i ragsokker og gammelt hjemmetøj med sovehår siddende i min sofa omgivet af alle mulige papirer, håndarbejde, reklamer, kaffekrus, telefon, avis og mærkelig mad.
  • Mig med TV'et kørende hele eftermiddagen uden egentlig at se det.
  • Mig dunkende mig selv i hovedet for at lade søndagen gå uden at være aktiv.
  • Mig talende (to gange) i telefon med veninden på den anden side af væggen.
  • Mig sms'e med anden veninde og love at passe hendes knap 3-årige barn lørdag/søndag om 14 dage (så bliver der nok ikke mulighed for ret meget af ovenstående.....)
  • Mig der ikke har fået hentet vasketøj og strøget og lagt på plads.
Men jeg fik da redt seng og tømt opvaskemaskinen. Og lige om lidt vil jeg gå ud og lave aftensmad. Det er hele tre praktiske ting!

Mon ikke bare jeg skal arkivere denne søndag i bunken med "havde brug for total afslapning-dag". Det tror jeg jeg gør samtidig med at jeg glemmer den dårlige samvittighed! Det eneste jeg fortryder, at jeg ikke fik gjort, var at gå en tur og få noget frisk luft. Som kompensation har jeg lovet mig selv at gå til og fra arbejde i morgen. Sådan kan man også forhandle frem og tilbage med sig selv.....

Håber din søndag har været skøn....

onsdag den 2. januar 2013

Arbejdsdag nr. 1 i 2013

Puha det kræver sin kvinde at starte hverdagslivet igen efter en skøn, lang, doven og fantastisk fornøjelig juleferie. Havde faktisk lidt svært ved at se noget som helst positivt i netop denne kendsgerning i går!

Men jeg overlevede da den første arbejdsdag i 2013. Og gider faktisk ikke tælle hvor mange flere der er tilbage. Ved godt at det ikke går i længden med den holdning til min arbejdsplads - eller rettere til chefen.

Og er det kun mig, der synes at 2013 er et grimt årstal? Har en skidt fornemmelse for dette år - og det kun på grund af tallet. Altså måske jeg lige skulle slappe lidt af..... og få korrigeret mine tanker.