Surt!

Det her har jeg aldrig prøvet. At have så ondt i armen, og så højre. Det er surt med surt på. Bliver også forskrækket over alle de historier som velmenende mennesker kan fortælle. "Hvis du ikke passer på, bliver det kronisk!" Alt er bare besværligt. Dette indlæg er skrevet med venstre hånd. Det tager tid. Har ikke strikket i en uge. Har abstinenser... Håber det snart går over igen.

Her kommer mutter med kost og spand

Jeg har sjusket meget længe, har jeg - med den rengøring. Sprunget over hvor gærdet er lavest. Overspringshandlingerne har stået i kø. Det er bare meget sjovere at strikke og lave mad end at gøre rent og vaske gulv.

Men i morgen skal det være! Ugens fridag er hermed konverteret til en rengøringsdag.

Og egentlig skulle jeg tage og servere en tudekiks for mig selv, skulle jeg. For pokker da - jeg bor i en to-værelses lejlighed. Hvor lang tid kan det tage at få styr på den. Jeg satser på en formiddags tid alt inklusive (oprydning tager jo også tid!!!), og så er der hele eftermiddagen og aftenen til alt det, jeg hygger mig med.

Og når rengøringen er overstået, så elsker jeg at være i min lille lejlighed.

Godt at jeg ikke også skal klare naboens noget større lejlighed.....

Kreaklubbens glæder

Vi hygger os altid dér hver anden torsdag, når vi mødes hos Miri. Nogle aftener har vi bare hver vores håndarbejde med og sidder og nørkler samtidig med at snakken går lystigt om både det ene og det andet. Andre aftener har vi lavet et tema, hvor dem, der har lyst, fordyber eller forsøger sig udi noget uprøvet.

 

Sådan en aften var det i aftes! Og jeg fik kreeret den allerførste patchwork-blomst i mit liv - med Miris som læremester. Det var hun fabelagtig til - og hun har et helt skab fyldt med stof i alle tænkelige farver og mønstre. Det var næsten umuligt at vælge.

Min første blomst.

Jeg er helt bestemt hooked! Så nu skal jeg have købt nogle stoffer og i gang med at sy. Og have fundet et lille overskueligt projekt. Må nok hellere starte i det små, selvom jeg egentlig helst bare ville kaste mig over et kæmpestort tæppe. Men kommer tid, kommer råd. Der skal jo også være tid til strikning, og der var jo også de forskellige skønne hæklede grydelapper som diverse bloggere har været så søde at vise frem incl. opskrift, og Helle har syet smuk kjole, som jeg også er blevet inspireret af og fået lyst til at finde symaskinen frem. So many things to do - and so little time!

Der er altså hyggeligt ved Miris spisebord. Og en af Miris smukke døtre havde bagt kokosmakroner med mørk chokolade i bunden. Og ved I hvad: jeg spiste to. De var bare überlækre. Desværre glemte jeg at tage et billede af dem. Det kunne de ellers godt have fortjent. Så er det godt, at I kan se resterne på Miris blog.

Og jeg fik også en blomst i går. Af min medpassager. Den er så fin og fyldt med knopper og passer perfekt i mit køkkenvindue - sammen med krydderurterne. Tak, Helle.

 

Det kan kun anbefales at være med i sådan et krea-fællesskab. Og husk hvis du bor i nærheden af Ballerup og har lyst til at deltage, så er du velkommen. Vi vil gerne have flere medlemmer.

Strik, strik, strik

Jeg strikker meget, rigtig meget. Men jeg får ikke vist så meget af det her på bloggen. Inden jeg er helt færdig med et projekt, er jeg kommet godt igang med et nyt - og når det første så er færdig, er fokus ikke lige på det, men på det nye. Så det med at vise frem, er åbenbart ikke så vigtig for mig.

Måske jeg hellere skal vise, hvad jeg er i gang med.



Dette er en poncho, strikket i pladegarn med to tråde. Har haft garnet og opskriften liggende længe, og så kom jeg til at tænke på, at skulle jeg have noget fornøjelse af den poncho i år, så skulle det da vist snart til at være.... Mangler nu kun montering og strikning af rullekraven, så mon ikke jeg når at få en smule fornøjelse af den. Det ved kun vejrguderne.

Her en sweater. Den er næsten færdig. Den er strikket i Filcolanas Indiecita (100 % alpaca fleece). Det er ikke samme garn som i opskriften, så jeg kom til at mangle garn til de sidste 20 pinde. Og så havde jeg endda genbrugt strikkeprøven.... Kunne heldigvis købe et nøgle mere med samme indfarvning hos Fox og Jane. Så den er også snart klar til brug. Den er meget lækker, og jeg er sikker på, at jeg får stor fornøjelse af den. Den strikkes på pinde 3.




Disse vanter begyndte jeg på sidste vinter. De har så ligget hele sommeren. Det er børnevanter. Og jeg har strikket et par af samme slags i voksenstørrelse. De er givet væk. Her mangler bare 2 x tommelfingre og så en gang filtning. Og ved lige hvem der skal have dem til at varme de små fingre denne vinter.





 
Det senest startede strikketøj er en julegave. Det er så synd for de børn, som jeg kender, for de får kun bløde pakker i gave :-) Er ikke kommet så langt, men det er et hyggeligt håndarbejde. H.C. Andersen. Det er ganske vist....





Bare jeg havde en halv million kroner

Som jeg kunne låne til min dejlige veninde, der er alene-mor til en 2-årig gut, og som er lige ved at gå glip af en bedre og større bolig tæt på venner og arbejde, fordi banken ikke vil låne ud, før nuværende bolig er solgt. Det er altså ikke astronomiske beløb vi taler om og heller ikke usælgelige opskrevne lejligheder med uforholdsvismæssig høje huslejer. Tværtimod.

Men det værste er næsten, at forældrene, der sidder med deres på det tørre (meget tørre), heller ikke vil hjælpe.

Finanskrisens grimme fjæs har stukket sit hoved op lige foran mig. Det er ikke rart!

Hvordan tror I at...

...det føles at komme tilbage til kontoret efter at have video-optaget flere timers workshop over to dage, indlæse filerne på computeren - og så finde ud af, at der ingen lyd er på optagelserne!

Ikke sjovt skulle jeg hilse og sige!

Men heldigvis har vi en fabelagtig IT Helpdesk, der fluks kom og gav stumfilmen baghjul. Min dag blev reddet af en IT-nørd. Hip hurra for alle IT-nørder.

Jeg har svært ved at forstå...

...det etiske korrekte i, at en sæddonor faktisk kan blive far til op til 200 børn!