Denne dato er min mors fødselsdag. Desværre er hun ikke mere, så vi kan fejre hende. Det har vi ikke kunnet i 8 år. Jeg savner hende stadigvæk. Måske ikke så meget selve samværet, for med flere hundrede kilometer mellem os, sås vi jo ikke hver uge, ej heller hver måned. Men jeg savner bevistheden om at hun altid var der. En sikker havn. Det sted i verden, hvor man altid var velkommen - uanset hvad. Et gemmested, når man var ked. Et hyggested, hvor man mødtes med den øvrige familie og havde nogle fantastisk hyggelige timer. Et værested hos den, der kendte en allerbedst. Det sted findes ikke mere - og barndommens tryghed er ikke at finde nogen steder længere.
I min stue står en flyttekasse. Den har nu stået der i et halvt års tid. Jeg fik den fra min søster. Hun havde haft den stående i 8 år og kunne ikke tømme den. Orkede det ikke, nænnede det ikke, det var for hårdt. Nu er det min tur til at prøve. Det er så ikke lykkes endnu. I flyttekassen er nemlig de sidste usorterede minder fra min mor. De allermest private. Dagbøger, billeder, fotoalbum fra flere generationer, en pose med slidte små børnesko (mine, min søsters, min brors, måske), ting som hun ikke havde nænnet at smide ud. Ting som ikke har andet værdi end det følelsesmæssige. Den er så også stor.
Jeg håber, at jeg snart får den flyttekasse åbnet og sorteret. Det skulle så ikke være i dag.
ja det er tungt at ryd op efter dem man elsker og savner .. jeg har kun prøvet det med min mormor ... måske du skulle gemme lidt af det ikke smide alt ud :)
SvarSletkram
Kære Helle. Ja, noget skal helt sikkert gemmes. Jeg tænker bare: til hvem? Jeg har jo ingen børn.
SletDu sætter tanker igang - om hvor svært det er at miste en forælder, de skal bare være der.
SvarSletSå er det værd at huske at vores børn har det ligesådan, vi skal bare være der. Netop ikke for at ses og mødes så tit, men en sikker base som er der når man har brug for den.
Tak fordi du delte, en god anledning til lige at huske alt det jeg har at være glad for.
Selv tak, Sigrid. Og tak for dine ord.
SletKære Dorthe.
SvarSletJeg kan godt forstå det ikke er nemt, at kigge i den flyttekasse og få den tømt.
Og jeg gruer for den dag, jeg selv står i den situation.
Det må være meget vemodigt.
Men jeg synes det er fantastisk, at din mor har gemt jer børns små sko :-)
Håber du har haft en god søndag.
KH Karina
Nej, nemt er det ikke. Men vi klarer det jo på en eller anden måde.
SletMin søndag var dejlig - håber din også var ren nydelse.
Så må den kasse bare blive stående, indtil du er parat.
SvarSletOg savnet, det kommer vi vist aldrig over..
Ja, den får lov at blive stående og samle støv lidt endnu.
Slet