Den anden aften i krea-klubben talte vi om det enorme antal gaver, som børn ofte får i disse år. Og hvor svært det må være at kapere for de små at blive så overvældende begavet. Det fik mig til at tænke på dette gamle og grumsede foto af mine søskende og jeg en juleaften for længe, længe siden..... Jeg husker ikke situationen, men jeg tror faktisk, at det cowboy-sæt, den taske og den dukke var de eneste gaver vi fik. I hvert tilfælde af den "hårde" slags. Men dukken den husker jeg - tydeligt. Jeg elskede min Sally-dukke og havde den i mange år. Tror nok noget af håret røg på et tidspunkt. Det var nok, da jeg drømte om at blive frisør. Vist godt at den drøm ikke gik i opfyldelse.
Og med et foto af min nyudsprungne og dejligt duftende hyacint - og et kig til en sneklædt gård - vil jeg ønske en glædelig jul til jer, der læser med her.
kære Dorthe :)
SvarSletdejligt billede af dig og dine søskende :)
håber du får en dejlig jul :)
ses til januar :)
Kære Dorthe.
SvarSletJa julen er blevet noget mere materiel, end da vi var børn. Jeg fik ihvertfald heller ikke så mange gaver, som mine egne børn får. Det er jo helt vildt!
Glædelig jul til dig :-)
Kh Karina
Tak. Jeg har haft en dejlig jul, og her på falderebet håber jeg det samme for dig :)
SvarSlet