Om lidt (= i morgen) starter en ny hverdag for mig. Efter et halvt års frivillig jobpause skal jeg starte nyt job i morgen. Men der er noget, der nager mig! Og jeg kan ikke finde ud af hvad det er.
Har jeg bare haft det alt for godt (for det har jeg) i det halve år med penge ind på kontoen uden modydelser, så jeg er blevet lidt doven?
Eller er jeg bare lidt nervøs for at starte noget nyt? Det er jo 10 år siden, at jeg sidst startede nyt job. Dengang var det ikke noget problem, men 10 år på alderen kan selvfølgelig gøre noget og ændre ens tilgang til nye tilstande.
Eller er det min intuition, der råber nede fra maven? Dette er ikke et job for dig, siger fornemmelsen. Min fornuft argumenterer tilbage: Det er et job, som du kan bestride med venstre hånd. Der er intet farligt i det.
Ja, jeg ved det ikke - endnu i hvert tilfælde. Men jeg ved, at jeg kun har forpligtet mig til de 3 måneder, som jeg har skrevet kontrakt på. Og jeg ved, at jeg så har ret til at sige nej til fortsat ansættelse. De har selvfølgelig også ret til at sige nej til mig :-) Heldigvis er stavnsbåndet ophævet. Uheldigvis vokser de gode job ikke på træerne. Jeg håber bare, at jeg en dag finder MIT gode job. Skulle jo gerne have mindst 20 års arbejdsliv tilbage inden pensionen kalder. Altså med mindre jeg vinder en formue i lotto!
Tillykke ! Det er sørme flot, at du allerede har skaffet nyt job.
SvarSlettror uroen er en blandning..
Og heldigvis kan du sige op igen :-)
Stort tillykke!
SvarSletDet er godt gået Dorthe, og tror bestemt ikke du er doven. Det kræver nok bare lidt tilvænning, at skulle starte op på alm. hverdag igen.
- Og hvis ikke jobbet er noget for dig, så finder du et andet..
KH
Tusind tak Miri og Karina. Er spændt og om lidt går det løs. Jeg tager en dag ad gangen og så må vi se hvad der sker.
SvarSletKh D.