torsdag den 22. september 2011

Blomstersmil


I den sidste måneds tid er jeg blevet mødt af denne blomst på min vej op og ned af trappen til min lejlighed.
Og hver eneste gang er jeg blevet glad og har smilet og følt, at den også smiler til mig. Et eller andet sted synes jeg ikke, at jeg fortjener det, for den blomst får bestemt ikke ret meget af min daglige, ugentlige eller for at sige det månedlige omsorg.

Den må nøjes med en sjat vand, når jeg lige husker at få det gjort, er aldrig blevet plantet om eller fået gødning. Og alligevel kvitterer den hvert eneste år med denne fine blomst.


Jeg aner ikke hvad den hedder eller hvilken art den er. Har meget lidt forstand på den slags. Men fik den for nogle år siden af en god bekendt, og så blev den stillet her i opgangen, hvor den har levet siden.

Tak blomst fordi du gider :-)

1 kommentar:

  1. Det er en god blomst. En blomst, der formidler glæde, må være en god blomst :-)

    SvarSlet

Hyggeligt med en kommentar - tak for den...