Det lysner...

Både på den ene og den anden måde! Januar er snart slut, og det kan mærkes, at dagen tiltager. Skønt - for januar har altså været mørk, trist og lang. Men nu er vi blevet beriget med et let drys sne - det hjælper også med at fortrænge mørket.

Mentalt lysner det også. Beslutningen om arbejdet er blevet taget. Og det blev et pænt nej tak til fastansættelse. Det var en svær beslutning, men at den er rigtig, kan jeg tydelig mærke på mit velbefindende. Presset i maven er lettet, tankerne er klarere og sindet er lysere. Og jeg synes også selv, at jeg er kommet pænt ud af det, selvom forventningen helt tydeligt var, at jeg selvfølgelig skulle blive.
Det hjalp heldigvis, at jeg tilbød at tage tre måneder mere og dermed give tid til at finde en anden.

Så nu skal jeg i gang med jobsøgningen igen... Og så må jeg vist også i gang med at blogge igen!

NOTE TIL MIG SELV!

Vinter. Uldne strømpebukser. Strikkjole. Glemt at tage underkjole på! Det er et NO-GO. Har hele dagen kæmpet med en kjole, der har klæbet sig til mine ben og bagdel. Ikke sjovt. Ikke smart. Har følt mig nærmest lysende elektrisk hele dagen. Godt mit arbejdssted er så kedelig, at jeg får lov til at sidde for mig selv hele dagen på mit kontor. Hovsa, endnu en note til mig selv, der skal arkiveres under "Argumenter for at blive".

Jeg glæder mig i denne tid

Jeg glæder mig til at få juleferie! Fire arbejdsdage så er der ferie. Trænger - meget. Kan desværre ikke helt falde til på det nye arbejde, selvom det går bedre. Udskyder beslutningen om hvad der skal ske, når de tre måneder er gået. Det må vente til det nye år. Håber ikke jeg bliver præsenteret for en ny kontrakt inden jul. Skal nok lade være med at nævne det selv.

Julen bliver højst sandsynlig juleløs. Forstået på den måde at vi nok flygter ned til varmen, hvis vi ellers kan finde et sted og et hotel, som tiltaler os. Og kommer vi ikke afsted, ja så har jeg hele fredag til at indkøbe lidt julestemning. Så det går nok. Min lejlighed er allerede udliciteret til overnatningstrængende nordjyder, der trodser deres natur og holder jul i det sjællandske. Det skal være dem vel undt at bruge min lejlighed som et lille frikvarter fra alle julefestlighederne. Vi har jo naboens lejlighed, hvis det ender med en dansk jul.

Julegaverne til de nordjyske familiemedlemmer er afsendt med Det Danske Kgl. Postvæsen, og det endda i så god tid, at ingen undskyldninger fra denne etat vil kunne bruges, hvis det viser sig, at pakkerne ikke når frem i tide. Det eneste jeg mangler (udover at pakke kuffert fyldt med sommertøj, der er pakket væk) er at skrive en stak julemails. Ja, jeg ved godt, at det for nogen er meget dårlig stil at spise kære venner og familie af med en mail, men dér er jeg slet ikke enig. Jeg bliver glad, uanset om det er et julekort eller en julemail, jeg modtager. Det vigtigste er, at nogen har tænkt på mig. 

Ny yndlingsbutik

Jeg tror, at jeg er ved at få en ny yndlingsbutik. Den ligger i Ballerup - og den sælger garn. Jeg var godt ærgerlig i går, da en af de søde indehavere ringede og hørte, om jeg kunne komme til strikkecafé samme aften. Jeg var nemlig på venteliste. I mellemtiden havde jeg lovet mig væk som barnepasser for aften-arbejdsramt veninde, så jeg måtte desværre takke nej. Men sikken en service. Og heldigvis er jeg tilmeldt næste gang - og dér kommer jeg.

Den skønne butik har også en blog. Lige her: http://www.foxogjane.dk/

Og skulle du have lyst til at være med i lodtrækning om lækre strikkepinde og garn, så gå endelig ind og kig og smid et lod eller to - eller tre.

I denne uge nåede jeg det ikke - helt...

Jeg synes stadigvæk, at Charlottes fællesstrik er fantastisk sjovt at være med til, men i denne uge har jeg ikke kunnet følge med. Det resulterer så i, at jeg kun kan vise den ene vante. Jeg har nemlig kun nået 1 stk. Det er nok heller ikke verdens smukkeste stykke strik. Selvom jeg mange gange har strikket mønster med flere farver, så har jeg aldrig gjort det med så tynde pinde og med så lille et strikketøj. Det har gjort at de bagvedliggende tråde nogle gange er bleve liiiiidt for stramme (der er sikkert en teknik til at undgå dette, som jeg bare ikke kender). Men jeg satser på, at lidt presning kan klare det værste - de skal i hvert tilfælde laves færdige. Jeg tror, det bliver nogle dejligt varme vanter til den kommende vinter.

Jeg har også ændret lidt på farverne. Havde ikke brugt kontrastfarven til borten. Havde vist forstået opskriften forkert - typisk mig. Det ændrede jeg så, og resultatet kan ses her på billedet. Beklager kvaliteten, men er kun hjemme, når det er mørkt, og i forvejen er jeg en meget amatøragtig
fotograf....

Nu vil jeg glæde mig til i næste uge at lave tommelfinger, brodere lidt og sy et foer - hvis jeg vel at mærke kommer et sted hen, hvor jeg kan købe noget flonel. Det bliver sjovt.

Mon ikke jeg når det

Som så mange andre her i blogverdenen har jeg også meldt mig til Charlottes strikke-event. Men på grund af det her nye arbejde og alt for lidt tid halter jeg lidt bagefter. Jeg har heller ikke haft tid til at komme ud at købe det rigtige garn, men det går nu nok. Det er fantastisk idé, og jeg glæder mig til det færdige resultat.

Jeg havde også problemer med at knække koden på de vandrette masker. Og da det endelig lykkedes, blev jeg helt høj og viste glædestrålende naboen det - synes jeg selv - fine resultat. Skægt nok kunne han ikke helt svinge sig op i samme højder af entusiasme som mig. Men så måtte jeg forklare ham, at det var ligesom, når han havde løst et eller andet teknisk eller mekanisk problem på en bil eller en computer. Så forstod han!

Som det kan ses på fotoet, er jeg kun lige startet på nr. 2. Men jeg regner med at klare det i aften, for jeg skal nemlig til krea-aften sammen med hende, hende og hende her, og måske er vi heldige, at hende her også kommer. Det bliver en skøn aften, det ved jeg allerede nu.

Pyha, det er godtnok hårdt!

Havde helt glemt hvor energikrævende og hårdt det er at starte nyt arbejde. Jeg er fuldstændig drænet for alting. Sådan føles det i hvert tilfælde. Heldigvis var dag 2 kun halv så hård som dag 1, så hvis det bare bliver ved i det tempo, så skal det nok gå.

Det er en kæmpe koncern, hvad jeg ikke er vant til, så umiddelbart virker alting meget upersonligt, men jeg tror bare det er en tilvænningssag. Eller det håber jeg....