I går lavede jeg en slags "seudo"-brunkål". Ved godt at det er totalt gammeldags og jeg kan heller ikke finde ud af at lave det helt rigtigt. Så det var bare en DDV-opskrift, jeg brugte. Må også sige at det blev lidt derefter. Tidligere elskede jeg brunkål - altså når min mor lavede det. Simrende med flæsk eller skank i nogle timer. Mums.
Men tænk - da jeg stod og ryddede op i køkkenet efter maden, kom den der ubevidste tanke, at jeg skulle jo huske at ringe til min mor og fortælle hende, at hun altså var meget bedre til at lave det end jeg og samtidig få nogle fif. Der er så bare lige den hage ved den telefonopringning, at min mor har været død i snart 9 år.
Hvor er der meget man ikke fik spurgt om.....
Åh ja Dorthe, vi må påskønne vores forældre og tale med dem, mens vi har dem. De har jo i den grad sat deres aftryk i hvem vi er, og i hvordan vi lever livet. Brunkål har jeg desværre ingen tips om, for det var nok noget af det jeg hadede allermest som barn :)
SvarSlet