Så slå da det bræt ned, mand!

Jeg arbejder på en arbejdsplads med overvægt af mænd - og i det område, hvor jeg har kontor, har vi unisex-toiletter. Det i sig selv synes jeg er helt OK. Formålet med dem er jo det samme for os alle.

Men en ting, som jeg åbenbart skal lære, er at kigge ned på toilettet, inden jeg sætter mig. For at se om brættet er slået ned. For det er det alt for ofte ikke! Kender I ikke den fornemmelse at sætte sig, og ikke nok med at der er lidt for langt ned, nej det er også koldt og klamt!

Så derfor: slå da det bræt ned, mand! Sådan skal min opfordring lyde - med et blink med øjet ;-)

Den sjældent mundlamme nabos kommentar til mig: Vi glemmer da ikke at slå brættet ned. Det er jer, der glemmer at slå det op!

Plaid, pladegarn og poncho

Disse tre ting kombineret med Vild med Dans på sådan en halvkold efterårs-
fredag aften er da helt okay i min lille verden.






Og når naboen så - inden han drog til drømmeland - serverede sommerens sidste kølige rosévin, ja så forlanger jeg ikke mere. Lige nu.

Han er undskyldt. Han har været på arbejde modsat mig - jeg har jo haft fri hele dagen...

Dejlig start på en weekend uden ret mange faste planer. Det kan vi li'.

Mut mandag

Klokken er 7. Sidder med min havregrød med nyhederne på skærmen og computeren tændt. Har ikke lyst til at skulle på arbejde. Men det skal jeg selvfølgelig! Så stop de selvmedlidenhedstanker og skam dig. Vejret er dejligt. Der er havearbejde forude i foreningen, når arbejdsdagen er slut. Og om 4 dage er det weekend igen :-)

Nøj hvor den bider fra sig

Den hverdag dér er svær at forliges med efter ferien! Men nu er der heldigvis weekend igen, så mon ikke det værste er overstået for denne gang. I hvert tilfælde er jeg nu begyndt at se frem til næste længere ferie... Fandt den anden dag ud af at julen ligger helt fantastisk i forhold til fridage, så det bliver den næste lange perlerække af arbejdsfrie dage.

Og så kan jeg jo slet ikke tillade mig det her brok. Gik fra 1. august ned på en 30 timers arbejdsuge med fri om fredagen. Det er dejligt - skal måske bare lære ikke at fylde den op med alt muligt og i stedet for værne om den og bruge den til noget helt specielt.

Synes nu også det er lykkes ret godt i dag. Naboen, der stadig har ferie, har besøg af en kammerat fra Bornholm, så vi brugte alle tre det meste af formiddagen over morgenmaden med masser af snak og flere kopper kaffe end egentlig nødvendigt. Men det er jo netop sådan noget, der giver overskud. Så pyt med at det planlagte praktiske må skubbes. Det når vi nok en anden dag.

Et blink med øjet

- og så er der gået tre uger. Sådan føles det lige nu, hvor hverdagen starter igen i morgen. Hvordan kan tre uger gå så hurtigt?

Derudover kan jeg prale med et plus på et par kilo på vægten... Det kan jeg nok takke de mange cocktails, jeg har konsumeret på ferien. Det blev vist til flere end jeg kan tælle på to hænder. Det blev vist også til en del sangria.  Og ikke at forglemme alle isene. For is må der til, når det er varmt. Nå, et par uger på den vante DDV-kost skal nok få gjort kål på disse feriekilo - og der skal jo være forskel på hverdag og ferie, ikke?

Lad det være sagt med det samme: Vores feriehjerter ligger i det græske. Men i år skulle det ikke være sådan. I år endte det med Mallorca. På vanlig vis blev rejsen købt i sidste øjeblik. Vi besluttede os onsdag aften og tog afsted tidlig fredag morgen. 14 dage i det sydøstlige Mallorca. Det var første gang på den ø for os begge. Og det var OK. Der var meget, meget varmt den første uge, så kom der et par dage med regnvejr og køligere luft og temperaturen faldt et par grader, så det blev lidt mere udholdeligt. Hip hurra for en bil med aircondition. Vi fik set rigtig meget af øen - og kørte en hel del. Nogle gang ud i det blå, hvor vi endte de hyggeligste steder. Andre gange med et mål. Vi var på marked, vi var i Palma, vi var i bjergene, vi var på flere strande, vi var rigtig mange steder. Fandt også vores favoritsteder, som vi vendte tilbage til flere gange. Et hyggeligt lille fiskerleje, en strand, der ikke var så overrendt, et par hyggelige restauranter væk fra larmen. Så befinder vi os bedst.

Der blev også slappet rigtig meget af. Jeg fik læst adskillige bøger og strikket lidt. Ikke nok, men uldgarn og varme er ikke den allerbedste kombi. Der er blevet løst mange sudoku'er - og også set lidt tennis. Det er jo US Open tid. Det er det allerbedste ved ferie. Man kan gøre lige hvad man vil, lige præcis når man vil. Og man kan også bare lade være.

Men der er ingen tvivl om at næste år vil ferierejsen igen gå til det græske. Det er vi vist enige om.

Dejligt besøg

Jeg har haft skønt besøg de sidste dage - helt fra Nordjylland. Af Emma - den sødeste hund - og selvfølgelig ikke at forglemme Emmas mor.


Emma er stor, meget stor. Min lejlighed er lille, meget lille. Men Emma falder bare ind og er til stede. Hun larmer ikke, har ikke gøet en eneste gang. Og egentlig vil hun allerhelst bare nusses og kæles for hele tiden. Emma er nemt besøg. Og hun efterlader et lille tomrum, hver gang hun har været her og tager hjem.

 

Sofaen er bedre end det medbragte tæppe. Det forstår jeg da godt. Og selvom man er stor, kan man da sagtens ligge i skødet. 

Men vi har hygget og nydt det gode vejr og slappet af alle sammen. Nu er de draget nordpå igen, og naboen og jeg forbereder os på at drage sydpå snart.

Det bliver godt....

Jeg ved godt...

...at man som regel får hvad man betaler for. Men hvorfor mangler der ALTID en eller anden lille dims, når man køber møbler? Er det ikke altid Ikea, der får skyld for dette? Denne gang var det altså Idé-Møbler. Dem, der i mit hovede sådan kvalitetsmæssigt ligger mellem Ikea og Ilva. Og lige pludselig kunne det nærme sig tendensen af en 10-års plan at købe et enkelt modul til en reol, som jeg har i stuen i forvejen!

Først tager man i butikken og køber den. Og intet bliver bestilt før man har betalt - dvs. flere ugers leveringstid. Men så har de jo også mine penge at arbejde med så længe - og endnu længere højst sandsynligt, for mon ikke de har sørget for selv at have gode betalingsbetingelser hos deres leverandører. Nå, det er måske nok forståeligt. På en eller anden måde skal de jo have garanti for, at man kommer og henter det bestilte.

Dernæst tager man igen i butikken og afhenter det købte. Så langt så godt. Heldigt at man har en sød kæreste med en stor bil! Der mosles op til 2. sal, og så begynder den store udpakning med pap og flamingo overalt, og en reol i samlesæt.

Samle, samle, skrue, skrue, tænke, skrue, studere brugsvejledning, kigge på gamle reol, kigge på nyindkøbte reol, rode alt igennem. Men det er ganske vist. DER MANGLER NOGLE DIMSEDUTTER. De små djævle der skal sørge for, at lågerne sidder helt rigtigt.

Nå ja, fejl kan ske. Men alligevel i fire pakker med låger. Man er vel konsekvent.

Ned i butikken for tredje gang. Og så var det faktisk først, at jeg blev lidt småsur. Ikke fordi jeg skulle afsted for tredje gang, ikke fordi de små dimsedutter manglede i pakken, ikke fordi jeg ikke kunne få mit projekt helt færdig. Men fordi den kære ekspedient, som jeg talte med, ganske klart og tydeligt insinuerede, at jeg selv måtte have smidt disse dimser ud med pakningen og have overset dem - og at det faktisk var min egen skyld, at jeg stod i den situation. Så kan det være svært at finde en grimasse, der kan passe her i sommervarmen. Men jeg tog mig sammen og sagde venligt tusind tak for, at han ville sørge for, at jeg fik tilsendt "nogle nye" (hvordan kan de være nye, når jeg aldrig har haft dem!). Og det gjorde jeg kun, fordi kunden foran mig havde været meget, meget sur. Og der er jo grænser for hvad selv en ekspedient kan - og skal - holde til sådan en mandag formiddag.

Så nu kan jeg gå og vente på Postmand Per og en konvolut med fire små dimser :-) Mon ikke jeg kan klare det.....