Pyha det er hårdt!

To jobsamtaler på samme dag er hårdt, synes jeg. Det havde jeg i tirsdags. Naboen har heldigvis ferie for øjeblikket, så han kørte mig rundt og heppede på mig. Og der var også tid til en hyggelig frokost.

Men det der så virkelig er hårdt for psyken, det er de to afslag, der så kom dagen efter!

Det ene var jeg godt klar over. Det var helt tydelig, at de havde en kandidat i forvejen, som skulle have jobbet. Jeg kender i hvert tilfælde ingen arbejdsgivere, der ud fra en halv time med hver ansøger kan vælge den rette kandidat, hvis alle er helt ukendte. Forstår godt det med først at kalde ind til en slags screening-samtale og så efterfølgende udvælge et par stykker at arbejde videre med. Men det her, det var givet på forhånd. Hvad jeg så aldrig har oplevet før, det var at få dette afslag på mail. Min holdning er: indkaldt til personlig samtale = personligt svar. Det var så den første melding: Du er ikke god nok (eller sådan føles det.....).

Det næste kom sidst på dagen. Eller det vil sige, det var en telefonbesked om, at der var taget en beslutning, men den ville man ikke give på en telefonsvarer, så jeg ville blive ringet op næste morgen. Nu er det næste morgen, og klokken er 10. Der er ikke blevet ringet endnu! Men jeg kender jo svaret.... Her var jeg dog gået videre til 2. samtale, så der var da noget, som de godt kunne lide.

Så lige nu er jeg ved at falde ned i de lediges store sorte "jeg-får-aldrig-job-igen" hul. Hænger i fingerspidserne og holder krampagtigt fast i "selvfølgelig-gør-jeg-det"-tanken. Ved også godt, at der blot skal bruges et par dage på at bearbejde det, så er jeg klar igen til at spytte ansøgninger ud. Og så kan jeg jo blot håbe på, at et af de 150.000 jobs, som den nye vækstplan ifølge regeringen giver, bliver mit :-)

Og så må jeg jo heller ikke glemme, at jeg også har en jobsamtale på onsdag i næste uge.