søndag den 30. oktober 2011

Som en korridor af guld

Naboen og jeg kørte tur i dag, og den gik bl.a. omkring Hareskoven. Her kørte vi på en lille vej med træer i det smukkeste efterårsfarver på hver side bøjet ind over hinanden. Det føltes som om, at vi kørte gennem en korridor af guld. Det var smukkere end smukt. Men da jeg mukkede lidt over ikke at have fotografiapparatet med, sagde den søde nabo bare helt lakonisk: "Det kommer igen til næste år". Og han har jo ret. Det gør det. Heldigvis!

Og inden du undrer dig over, hvorfor vi kørte og ikke gik en tur i skoven, skyldtes det, at vi skulle ud i knolderihaven og gøre den vinterklar. Lukke for vandet, tømme haner og rør og deslige for at forsøge at undgå frostskader. Sætte haveredskaber og havemøbler ind. Og hvad der nu ellers skal gøres inden en tilstundende vinter.

Det var dejligt at få gjort. Og resten af søndagen skal foregå i slow-motion.

4 kommentarer:

  1. Jeg synes efterårets farver er så smukke :)

    SvarSlet
  2. Det kommer nemlig helt sikkert igen næste år! ;-)
    Men smukt er det, mens det står på...

    SvarSlet
  3. Ja- der var en særlig glød over efteråret i går- det var bare så smukt :-

    SvarSlet
  4. Pernille: Du har helt ret. Der er smukt derude og det er med at nyde det inden den første efterårsstorm, som nu også er helt speciel :-)

    Karina: Kontinuitet er godt, men det bliver aldrig en vane og man kan ikke få for meget eller nok, vel?

    Miri: Den er dejlig, den glød. Du har helt ret.

    SvarSlet

Hyggeligt med en kommentar - tak for den...