Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag

fredag den 29. juli 2011

Gammeldags...

Mange af mine veninder vil med et lille overbærende smil nikke genkendende til den betegnelse – om mig vel at mærke. Og det er nok heller ikke helt forkert – på mange områder er jeg vel ret så gammeldags, står bestemt ikke i kø for at være først med nye teknologiske vidundere, ej heller modemæssigt kan jeg følge med. Jeg begynder oftest først med en modetendens, når den er ved at være overstået. Der er heller ikke nogen af dem (veninderne altså), der kunne finde på at købe Hendes Verden. Det kan jeg – helt bestemt.
Men det var slet ikke det, jeg ville ind på her. Jeg vil såmænd bare vise mine små hæklede grydelapper, som jeg indimellem laver. Disse er lavet for nylig med garn smidt i kurven ved et besøg hos Søstrene Grene, og det er nemt og overskueligt håndarbejde. Og de bliver brugt i mit køkken, for pga. dobbeltlaget er de dejligt kraftige.